TEXT 20
guṇān etān atītya trīn
dehī deha-samudbhavān
janma-mṛtyu-jarā-duḥkhair
vimukto ’mṛtam aśnute
guṇān — kvaliteter; etān — alle disse; atītya — efter at han har sat sig ud over; trīn — tre; dehī — den legemliggjorte (sjæl); deha — af kroppen; samudbhavān — som er frembragt; janma — af fødsel; mṛtyu — død; jarā — og alderdom; duḥkhaiḥ — fra lidelserne; vimuktaḥ — efter at være blevet befriet; amṛtam — nektar; aśnute — han nyder.
Når det legemliggjorte levende væsen er i stand til hæve sig over disse tre kvaliteter, der er forbundet med den materielle krop, kan han blive fri for fødsel, død, alderdom og deres medfølgende lidelser og nyde nektar allerede i dette liv.
FORKLARING: I dette vers bliver det forklaret, hvordan man kan forblive på det transcendentale niveau i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed, selv mens man stadig er i denne krop. Sanskritordet dehī betyder “legemliggjort”. Selv om man befinder sig inden i denne materielle krop, kan man gennem sit fremskridt i åndelig viden blive fri for indflydelsen fra naturens kvaliteter. Man kan nyde det åndelige livs lykke selv i denne krop, for efter at have forladt kroppen kommer man helt sikkert til den åndelige himmel. Men selv i denne krop kan man nyde åndelig lykke. Hengiven tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed er med andre ord tegn på befrielse fra den materielle indvikling, hvilket bliver forklaret i kapitel 18. Når man er blevet fri for indflydelsen fra den materielle naturs kvaliteter, kan man blive situeret i hengiven tjeneste.