TEXT 9
śrotraṁ cakṣuḥ sparśanaṁ ca
rasanaṁ ghrāṇam eva ca
adhiṣṭhāya manaś cāyaṁ
viṣayān upasevate
śrotram — ører; cakṣuḥ — øjne; sparśanam — følesans; ca — også; rasanam — tunge; ghrāṇam — lugtesans; eva — også; ca — og; adhiṣṭhāya — idet han befinder sig over; manaḥ — sindet; ca — også; ayam — han; viṣayān — sanseobjekterne; upasevate — nyder.
Det levende væsen, der således bliver tildelt en ny grov krop, erhverver sig en bestemt slags øre, øje, tunge, næse og følesans, der grupperer sig omkring sindet. På den måde nyder han en særlig samling sanseobjekter.
FORKLARING: Hvis det levende væsen med andre ord blander sin bevidsthed med hunde og kattes karaktertræk, får han i næste liv en krop som hund eller kat og nyder derefter. Bevidsthed er oprindelig ren, ligesom vand. Men hvis vi blander vand med en bestemt farve, forandrer det sig. På samme måde er bevidsthed ren, for den åndelige sjæl er ren, men bevidstheden bliver ændret i forhold til omgangen med de materielle kvaliteter. Naturlig bevidsthed er Kṛṣṇa-bevidsthed. Når man derfor befinder sig i Kṛṣṇa-bevidsthed, er man situeret i sit rene liv. Men hvis ens bevidsthed opblandes med en eller anden form for materiel mentalitet, får man en tilsvarende krop i næste liv. Man får ikke nødvendigvis en menneskekrop igen. Man kan få en kats krop, en hunds, et svins, en halvguds eller en af de mange andre formers kroppe, for der findes 8.400.000 livsformer.