TEXT 22
etair vimuktaḥ kaunteya
tamo-dvārais tribhir naraḥ
ācaraty ātmanaḥ śreyas
tato yāti parāṁ gatim
etaiḥ — fra disse; vimuktaḥ — der er befriet; kaunteya — O Kuntīs søn; tamaḥ-dvāraiḥ — fra uvidenhedens porte; tribhiḥ — fra de tre slags; naraḥ — en person; ācarati — udfører; ātmanaḥ — for selvet; śreyaḥ — det, der er en velsignelse; tataḥ — derefter; yāti — han går; parām — til det højeste; gatim — bestemmelsessted.
O Kuntīs søn, den, der er undsluppet disse tre porte til helvede, handler på måder, der bidrager til selverkendelse, og når således gradvist det højeste bestemmelsessted.
FORKLARING: Man skal passe meget på disse tre fjender af menneskelivet: begær, vrede og grådighed. Jo mere en person er fri for begær, vrede og grådighed, desto renere bliver hans tilværelse. Da kan han følge reglerne og forskrifterne, der gives i de vediske skrifter. Ved at følge de regulerende principper for menneskelivet hæver man sig gradvist til niveauet af åndelig erkendelse. Hvis man gennem en sådan praksis er så heldig at stige op til stadiet af Kṛṣṇa-bevidsthed, er fuldkommenhed garanteret for én. I den vediske litteratur foreskrives måderne, hvorpå man skal handle og reagere, så man kan komme til stadiet af renhed. Hele metoden er baseret på at opgive begær, grådighed og vrede. Ved at kultivere viden om denne proces kan man blive ophøjet til det højeste niveau af selverkendelse. Denne selverkendelse når sin fuldendelse i hengiven tjeneste. I denne hengivne tjeneste er den betingede sjæls befrielse garanteret. Derfor er der ifølge det vediske system fire livsordener og fire livsstatusser, der kaldes kastesystemet og de åndelige ordeners system. Der er forskellige regler og forskrifter for de forskellige kaster eller samfundsinddelinger, og hvis en person er i stand til at følge dem, bliver han automatisk ophøjet til det højeste niveau af åndelig erkendelse. Da bliver han uden tvivl befriet.