TEXT 8
asatyam apratiṣṭhaṁ te
jagad āhur anīśvaram
aparaspara-sambhūtaṁ
kim anyat kāma-haitukam
asatyam — uvirkelig; apratiṣṭham — uden grundlag; te — de; jagat — den kosmiske manifestation; āhuḥ — siger; anīśvaram — uden hersker; aparaspara — uden årsag; sambhūtam — opstået; kim anyat — der findes ingen anden årsag; kāma-haitukam — dens eneste årsag er begær.
De siger, at denne verden er uvirkelig, uden noget grundlag og uden nogen Gud i kontrol. De hævder, at den er skabt af seksuelt begær og ingen anden årsag har end lyst.
FORKLARING: De dæmoniske personer slutter, at verden er et blændværk. Der er ingen årsag eller virkning, ingen hersker og intet formål. Alt er uvirkeligt. De hævder, at denne kosmiske manifestation opstår på grund af tilfældige materielle reaktioner og vekselvirkninger. De tror ikke på, at verden blev skabt af Gud i et bestemt øjemed. De har deres egen teori: Verden er blevet til ved egen kraft, og der er ingen grund til at tro, at der står en Gud bag den. For dem er der ingen forskel på ånd og materie, og de anerkender ikke den Højeste Ånd. Alt er blot materie, og hele kosmos antages at være en klump af uvidenhed. Ifølge dem er alting tomhed, og alt, der eksisterer, er blot en manifestation af vores uvidenhed. De tager det for givet, at enhver manifestation af mangfoldighed er udtryk for uvidenhed. Ligesom vi i en drøm skaber en masse ting, der i virkeligheden ikke eksisterer, vil vi opdage, når vi vågner, at alt blot er en drøm.
Men selv om dæmonerne hævder, at livet er en drøm, er de, når det kommer til stykket, meget dygtige til at nyde denne drøm. I stedet for at erhverve sig viden bliver de således mere og mere viklet ind i deres drømmeverden. De konkluderer, at ligesom et barn blot er resultat af sex mellem en mand og en kvinde, er denne verden født uden nogen sjæl. For dem er de levende væsener udelukkende en kombination af materie, og det kommer slet ikke på tale, at der skulle være en sjæl. Ligesom der kommer mange levende skabninger ud af sved eller fra en død krop uden nogen årsag, har hele den levende verden udviklet sig fra materielle kombinationer i den kosmiske manifestation. Derfor er den materielle natur årsagen til denne manifestation, og der er ingen anden årsag. De tror ikke på Kṛṣṇas ord i Bhagavad-gītā (9.10), når Han erklærer, mayādhyakṣeṇa prakṛtiḥ, sūyate sa-carācaram: “Hele den materielle verden bevæger sig under Min styring.” Der er med andre ord ingen perfekt viden om verdens skabelse blandt dæmonerne. Hver især har de deres egen teori. Ifølge dem kan den ene fortolkning af skrifterne være lige så god som den anden, for de tror ikke på nogen standardforståelse af skrifternes anvisninger.