TEXTS 26-27
sad-bhāve sādhu-bhāve ca
sad ity etat prayujyate
praśaste karmaṇi tathā
sac-chabdaḥ pārtha yujyate
yajñe tapasi dāne ca
sthitiḥ sad iti cocyate
karma caiva tad-arthīyaṁ
sad ity evābhidhīyate
sat-bhāve — i betydningen ’den Højestes natur’; sādhu-bhāve — i betydningen ’den hengivnes natur’; ca — også; sat — ordet sat; iti — således; etat — dette; prayujyate — anvendes; praśaste — ved ægte; karmaṇi — handling; tathā — også; sat-śabdaḥ — lyden sat; pārtha — O Pṛthās søn; yujyate — anvendes; yajñe — ved offerhandling; tapasi — ved askese; dāne — i velgørenhed; ca — også; sthitiḥ — situationen; sat — den Højeste; iti — således; ca — og; ucyate — udtales; karma — arbejde; ca — også; eva — afgjort; tat — for denne; arthīyam — er bestemt; sat — den Højeste; iti — således; eva — afgjort; abhidhīyate — angives.
Den Absolutte Sandhed er målet for alle hengivne offerhandlinger, hvilket angives med ordet “sat”. Udøveren af sådanne ofre kaldes også “sat”, og det samme gælder for alle udførelser af offer, askese og velgørenhed, der tro imod den absolutte natur gøres for at glæde den Højeste Person, O Pṛthās søn.
FORKLARING: Her sigter ordene praśaste karmaṇi eller “foreskrevne pligter” til, at mange af de i den vediske litteratur foreskrevne handlinger er renselsesprocesser, lige fra undfangelsesøjeblikket til afslutningen på ens liv. Sådanne renselsesprocesser følger man med henblik på det levende væsens endelige befrielse, og det anbefales at fremsige oṁ tat sat i forbindelse med alle disse aktiviteter. Ordene sad-bhāve og sādhu-bhāve refererer til den transcendentale tilstand. At handle i Kṛṣṇa-bevidsthed kaldes sattva, og den, der er helt bevidst om alle aktiviteterne i Kṛṣṇa- bevidsthed, kaldes en sādhu. Der står i Śrīmad-Bhāgavatam (3.25.25), at når man er i selskab med hengivne, bliver forståelsen af det transcendentale emne selvindlysende. Ordene, der anvendes i den forbindelse, er satāṁ prasaṅgāt. Man kan ikke opnå transcendental viden uden at være i godt selskab. Når man indvier en person eller uddeler den hellige tråd, fremsiger man ordene oṁ tat sat. På samme måde er målet i alle former for yajñaer den Højeste, oṁ tat sat. Ordet tad-arthīyam betyder endvidere at tilbyde sin tjeneste til alt, der repræsenterer den Højeste, inklusive sådanne tjenester som at lave mad og hjælpe til i Herrens tempel eller en hvilken som helst anden form for arbejde, der udbreder Herrens herligheder. Disse suveræne ord, oṁ tat sat, bliver således brugt på mange måder for at fuldbyrde alle aktiviteter og gøre alt perfekt.