TEXT 2
śrī-bhagavān uvāca
kāmyānāṁ karmaṇāṁ nyāsaṁ
sannyāsaṁ kavayo viduḥ
sarva-karma-phala-tyāgaṁ
prāhus tyāgaṁ vicakṣaṇāḥ
śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; kāmyānām — der bunder i ønsker; karmaṇām — af handlinger; nyāsam — forsagelse; sannyāsam — forsagelsens orden; kavayaḥ — de lærde; viduḥ — forstår; sarva — af alle; karma — handlinger; phala — på resultaterne; tyāgam — det at give afkald; prāhuḥ — kalder; tyāgam — forsagelse; vicakṣaṇāḥ — de erfarne.
Guddommens Højeste Personlighed sagde: At ophøre med handlinger, der bunder i materielle ønsker, er det, de store lærde kalder forsagelsens orden [sannyāsa]. Og at give afkald på resultaterne af alle handlinger er det, de vise kalder forsagelse [tyāga].
FORKLARING: Handlinger, der gøres for resultaternes skyld, skal opgives. Dette er Bhagavad-gītās lære. Men de handlinger, der leder til avanceret åndelig viden, må ikke opgives. Det bliver gjort klart i de følgende vers. Den vediske litteratur har mange anbefalinger af forskellige ofringsmetoder med henblik på bestemte formål. Der er visse offerhandlinger, man udfører for at få sig en god søn eller blive ophøjet til de højere planeter, men ofre, der bunder i begær, skal bringes til ophør. Ofring med henblik på at rense hjertet eller på fremskridt i den åndelige videnskab må imidlertid ikke opgives.