TEXT 3
tyājyaṁ doṣa-vad ity eke
karma prāhur manīṣiṇaḥ
yajña-dāna-tapaḥ-karma
na tyājyam iti cāpare
tyājyam — må opgives; doṣa-vat — som et onde; iti — således; eke — én gruppe; karma — handling; prāhuḥ — de hævder, at; manīṣiṇaḥ — store tænkere; yajña — vedrørende ofring; dāna — velgørenhed; tapaḥ — og askese; karma — handling; na — aldrig; tyājyam — må opgives; iti — således; ca — og; apare — andre.
Nogle lærde hævder, at alle former for frugtstræbende aktiviteter bør undgås som mangelfulde, men andre vismænd fastholder, at ofringshandlinger, velgørenhed og askese aldrig må opgives.
FORKLARING: Den vediske litteratur omtaler mange aktiviteter, der giver anledning til strid. For eksempel står der, at man kan dræbe et dyr i et ofringsritual, og dog er der dem, der mener, at dyreslagtning til enhver tid er forkert. Selv om det anbefales i den vediske litteratur at slå et dyr ihjel i et offer, anses dyret ikke for at være dræbt. Ofringsritualet finder sted for at give dyret et nyt liv. Nogle gange får dyret et nyt liv som dyr efter at være blevet dræbt i offerhandlingen, og andre gange bliver dyret forfremmet med det samme til den menneskelige livsform. Men der er forskellige meninger blandt vismændene. Nogle fastholder, at dyredrab bør undgås for enhver pris, mens andre mener, at det kan være godt i forbindelse med visse offerhandlinger. Herren vil nu Selv klargøre alle disse forskellige meninger om ofringsaktiviteter.