TEXT 49
asakta-buddhiḥ sarvatra
jitātmā vigata-spṛhaḥ
naiṣkarmya-siddhiṁ paramāṁ
sannyāsenādhigacchati
asakta-buddhiḥ — med utilknyttet intelligens; sarvatra — overalt; jita-ātmā — med beherskelse af sindet; vigata-spṛhaḥ — uden materielle ønsker; naiṣkarmya-siddhim — ikke-reaktionens fuldkommenhed; paramām — den højeste; sannyāsena — gennem den forsagende orden; adhigacchati — man opnår.
Den, der er selvbehersket og utilknyttet, og som tilsidesætter al materiel nydelse, kan ved at udøve forsagelse opnå det højeste fuldendte stadie af frihed fra enhver reaktion.
FORKLARING: Virkelig forsagelse vil sige altid at betragte sig selv som en uadskillelig del af den Højeste Herre og således tænke, at man ingen ret har til at nyde resultaterne af sit arbejde. Da man er en uadskillelig del af den Højeste Herre, skal resultaterne af ens arbejde nydes af Ham. Dette er sand Kṛṣṇa-bevidsthed. Den, der handler i Kṛṣṇa- bevidsthed, er virkelig en sannyāsī, en person i forsagelsens orden. En sådan mentalitet gør én tilfreds, for man handler rent faktisk for den Højeste. På den måde er man ikke knyttet til noget materielt. Man vænner sig til ikke at nyde andet end den transcendentale glæde, der kommer fra Herrens tjeneste. En sannyāsī formodes at være fri for reaktioner på sine tidligere handlinger, men en person, der er Kṛṣṇa-bevidst, opnår automatisk denne fuldendelse selv uden at acceptere den såkaldte forsagelsens orden. Denne sindstilstand kaldes yogārūḍha eller det fuldkomne yoga-stadie. Som det bliver bekræftet i kapitel 3 (vers 17), yas tv ātma-ratir eva syāt: Den, der er tilfreds i sig selv, behøver ikke at frygte nogen form for reaktion på sine handlinger.