TEXT 67
idaṁ te nātapaskāya
nābhaktāya kadācana
na cāśuśrūṣave vācyaṁ
na ca māṁ yo ’bhyasūyati
idam — denne; te — af dig; na — aldrig; atapaskāya — til den, der ikke er asketisk; na — aldrig; abhaktāya — til den, der ikke er en hengiven; kadācana — på noget tidspunkt; na — aldrig; ca — heller; aśuśrūṣave — til den, der ikke er engageret i hengiven tjeneste; vācyam — må forklares; na — aldrig; ca — heller; mām — på Mig; yaḥ — til nogen, der; abhyasūyati — er misundelig.
Denne fortrolige viden må aldrig forklares for dem, der ikke er asketiske, hengivne eller engageret i hengiven tjeneste, og heller ikke for den, der er misundelig på Mig.
FORKLARING: Personer, der ikke har gennemgået den religiøse proces’ selvdiscipliner, der aldrig har forsøgt sig med hengiven tjeneste til Kṛṣṇa, der ikke har tjent en ren hengiven, og især dem, der kun er bevidste om Kṛṣṇa som en historisk personlighed, eller som er misundelige på Kṛṣṇas storhed, må ikke fortælles denne mest fortrolige del af al viden. Imidlertid forekommer det, at selv dæmoniske personer, der er misundelige på Kṛṣṇa og tilbeder Kṛṣṇa på deres egen måde, gør det til deres levevej at fortolke Bhagavad-gītā på en anden måde for at tjene penge på det, men alle, der virkelig ønsker at forstå Kṛṣṇa, må undgå den slags forklaringer af Bhagavad-gītā. I virkeligheden er Bhagavad- gītās formål ikke forståeligt for dem, der er sanselige. Selv om man ikke er sanselig, men strengt følger de discipliner, der anvises i de vediske skrifter, kan man heller ikke forstå Kṛṣṇa, hvis man ikke er en hengiven. Og selv om man giver sig ud for at være Kṛṣṇas hengivne, men ikke er engageret i Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter, kan man heller ikke forstå Kṛṣṇa. Mange personer misunder Kṛṣṇa, fordi Han har forklaret i Bhagavad- gītā, at Han er den Højeste, og at intet kan måle sig med Ham eller overgå Ham. Der er mange personer, der er misundelige på Kṛṣṇa. Den slags mennesker bør ikke høre Bhagavad-gītā, for de kan ikke forstå den. Det kan slet ikke lade sig gøre for ikke-troende personer at forstå Bhagavad-gītā og Kṛṣṇa, og man bør ikke give sig af med at kommentere Bhagavad-gītā uden at have en ren hengiven som kilde i sin forståelse af Kṛṣṇa.