Bg 2.3
klaibyaṁ mā sma gamaḥ pārtha
naitat tvayy upapadyate
kṣudraṁ hṛdaya-daurbalyaṁ
tyaktvottiṣṭha paran-tapa
klaibyam — impotens; mā sma — gør ikke; gamaḥ — give efter; pārtha — O søn af Pṛthā; na — aldrig; etat — dette; tvayi — for dig; upapadyate — er passende; kṣudram — smålige; hṛdaya — hjertets; daurbalyam — svaghed; tyaktvā — idet du opgiver; uttiṣṭha — rejs dig; param-tapa — O du fjendens tugter.
Giv ikke efter for denne nedværdigende umandighed, for den klæder dig ikke, O Pṛthās søn. Opgiv denne smålige svaghed i hjertet og rejs dig, O du fjendens tugter.
FORKLARING: Arjuna blev tiltalt som søn af Pṛthā, der var søster til Kṛṣṇas far, Vasudeva. Arjuna var derfor blodbeslægtet med Kṛṣṇa. Hvis en kṣatriyas søn undslår sig for at kæmpe, er han kun kṣatriya af navn, og hvis en brāhmaṇas søn handler ugudeligt, er han kun brāhmaṇa af navn. Den slags kṣatriyaer og brāhmaṇaer er uværdige sønner af deres fædre. Derfor ville Kṛṣṇa ikke have, at Arjuna skulle være en kṣatriyas uværdige søn. Arjuna var Kṛṣṇas mest fortrolige ven, og Kṛṣṇa vejledte ham direkte på stridsvognen. Men hvis Arjuna på trods af alle disse fordele afstod fra at kæmpe, ville han begå en vanærende handling. Kṛṣṇa bemærkede derfor, at en sådan indstilling hos Arjuna var upassende for hans personlighed. Arjuna kunne indvende, at han ville afstå fra at kæmpe på grund af medfølelse med sine slægtninge og den meget agtværdige Bhīṣma, men Kṛṣṇa betragtede den slags storsind som ren og skær svaghed i hjertet. Et sådant falsk storsind anerkendes ikke af nogen autoritet. Den form for ædelmodighed eller såkaldt ikke-vold må derfor undgås af personer som Arjuna, der står under Kṛṣṇas direkte vejledning.