Bg 2.33
atha cet tvam imaṁ dharmyaṁ
saṅgrāmaṁ na kariṣyasi
tataḥ sva-dharmaṁ kīrtiṁ ca
hitvā pāpam avāpsyasi
atha — derfor; cet — hvis; tvam — du; imam — denne; dharmyam — religiøse; saṅgrāmam — kamp; na — ikke; kariṣyasi — udfører; tataḥ — da; sva-dharmam — din religiøse pligt; kīrtim — ry; ca — også; hitvā — efter at have mistet; pāpam — syndige reaktioner; avāpsyasi — vil du opnå.
Hvis du derimod ikke gør din religiøse pligt og kæmper, vil du med sikkerhed pådrage dig synd for at have forsømt dine pligter, og således vil du miste dit ry som kriger.
FORKLARING: Arjuna var en berømt kriger, og han var blevet berømt ved at kæmpe mod mange store halvguder indbefattet selveste Herren Śiva. Efter at Arjuna havde kæmpet mod og besejret Herren Śiva i dennes forklædning som en jæger, tilfredsstillede Arjuna Herren Śiva så meget, at han belønnede Arjuna med våbnet, der kaldes pāśupata-astra. Alle var klar over, at han var en stor kriger. Selv Droṇācārya havde velsignet og belønnet ham med et særligt våben, der tilmed kunne dræbe hans egen lærer. Han var således blevet hædret med så mange militære udmærkelser af mange autoriteter inklusive sin adoptivfader, Indra, himmelens konge. Hvis han imidlertid forlod slaget, ville han ikke blot forsømme sin givne pligt som kṣatriya, men også miste al hæder og ære og således bane vej lige lukt til helvede. Han ville med andre ord gå til helvede, ikke ved at gå i krig, men ved at trække sig ud af slaget.