Bg 3.17
yas tv ātma-ratir eva syād
ātma-tṛptaś ca mānavaḥ
ātmany eva ca santuṣṭas
tasya kāryaṁ na vidyate
yaḥ — den, som; tu — men; ātma-ratiḥ — finder glæde i selvet; eva — afgjort; syāt — forbliver; ātma-tṛptaḥ — selvoplyst; ca — og; mānavaḥ — et menneske; ātmani — i sig selv; eva — kun; ca — og; santuṣṭaḥ — helt mættet; tasya — hans; kāryam — pligt; na — ikke; vidyate — eksisterer.
Men for den, der finder glæde i selvet, hvis menneskeliv er et liv i selverkendelse, og som er tilfreds i selvet alene og helt fyldt op, findes der ingen pligter.
FORKLARING: En person, der er helt Kṛṣṇa-bevidst, og som er helt tilfreds igennem sine Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter, har ingen pligt længere. Fordi han er Kṛṣṇa-bevidst, renses han omgående for enhver indre ufromhed, et resultat af mange, mange tusinde yajña-udførelser. Ved således at rense sin bevidsthed bliver man helt overbevist om sin evige position i forhold til den Højeste. Ens pligt bliver dermed selvindlysende ved Herrens nåde, og derfor har man ingen forpligtelser længere over for de vediske reguleringer. Et sådant Kṛṣṇa-bevidst menneske er ikke mere interesseret i materielle aktiviteter og finder ikke længere nydelse i materielle arrangementer som vin, kvinder og lignende forgabelser.