Bg 3.2
vyāmiśreṇeva vākyena
buddhiṁ mohayasīva me
tad ekaṁ vada niścitya
yena śreyo ’ham āpnuyām
vyāmiśreṇa — med tvetydige; iva — afgjort; vākyena — ord; buddhim — intelligens; mohayasi — Du forvirrer; iva — afgjort; me — min; tat — derfor; ekam — kun én; vada — vær god at fortælle; niścitya — efter at have fastslået; yena — hvorved; śreyaḥ — virkelig nytte; aham — jeg; āpnuyām — kan have.
Min intelligens forvirres af Dine tvetydige instruktioner. Vil Du ikke derfor godt fortælle mig én gang for alle, hvad der er bedst for mig?
FORKLARING: Som indledning til Bhagavad-gītā blev der i det foregående kapitel beskrevet mange veje såsom sāṅkhya-yoga, buddhi-yoga, beherskelse af sanserne gennem intelligensen, arbejde uden frugtstræbende ønsker og begynderens situation. Dette blev alt sammen forklaret, men ikke særlig systematisk. En mere struktureret fremlægning var nødvendig, hvis Arjuna skulle kunne forstå, hvordan han skulle handle. Han ville derfor gerne have disse tilsyneladende selvmodsigelser afklaret, så de kunne forstås af folk i almindelighed uden at blive misforstået. Skønt det ikke var Kṛṣṇas hensigt at forvirre Arjuna med ordkløverier, kunne Arjuna ikke følge den Kṛṣṇa-bevidste vej, hverken gennem uvirksomhed eller aktiv tjeneste. Med sit spørgsmål klarlægger han med andre ord Kṛṣṇa-bevidsthedens vej for alle elever, der er seriøse med hensyn til at forstå Bhagavad-gītās mysterium.