Bg 3.7
yas tv indriyāṇi manasā
niyamyārabhate ’rjuna
karmendriyaiḥ karma-yogam
asaktaḥ sa viśiṣyate
yaḥ — en, som; tu — men; indriyāṇi — sanserne; manasā — med sindet; niyamya — idet han regulerer; ārabhate — begynder; arjuna — O Arjuna; karma-indriyaiḥ — med de aktive sanseorganer; karma-yogam — hengivenhed; asaktaḥ — uden tilknytning; saḥ — han; viśiṣyate — er klart den bedste.
På den anden side er en oprigtig person, der uden tilknytning forsøger at beherske de aktive sanser med sindet og påbegynder karma-yoga [i Kṛṣṇa-bevidsthed], klart den bedste.
FORKLARING: I stedet for at være en pseudotranscendentalist og leve et udsvævende liv i sansenydelse er det meget bedre at holde sig til sin egen beskæftigelse og forrette livets formål, der er at blive fri fra materiel trældom og komme til Guds rige. Det vigtigste svārtha-gati eller mål for ens egeninteresse er at nå Viṣṇu. Hele varṇāśrama-institutionen er formet med henblik på at hjælpe os til at nå dette mål i livet. En husholder kan også nå dette mål gennem reguleret tjeneste i Kṛṣṇa- bevidsthed. For at opnå selverkendelse kan man leve et behersket liv som anvist i śāstraerne og utilknyttet fortsætte med sin profession og på den måde gøre fremskridt. En oprigtig person, der følger denne vej, er langt bedre end den falske hykler, der foregiver at være spirituel og forleder uskyldige mennesker. En oprigtig gadefejer er langt bedre end en charlatanmeditatør, der kun mediterer som en levevej.