No edit permissions for Dansk

TEXT 14

na māṁ karmāṇi limpanti
na me karma-phale spṛhā
iti māṁ yo ’bhijānāti
karmabhir na sa badhyate

na — aldrig; mām — Mig; karmāṇi — alle slags arbejde; limpanti — påvirker; na — ej heller; me — Min; karma-phale — i frugtstræbende handling; spṛhā — stræben; iti — således; mām — Mig; yaḥ — den, der; abhijānāti — kender; karmabhiḥ — af reaktionerne på et sådant arbejde; na — aldrig; saḥ — han; badhyate — bliver viklet ind.

Der er intet arbejde, der påvirker Mig, og Jeg stræber heller ikke efter handlingernes frugter. Den, der forstår denne sandhed om Mig, bliver heller ikke viklet ind i arbejdets frugtstræbende reaktioner.

FORKLARING: Ligesom der i den materielle verden findes grundlove, ifølge hvilke kongen intet forkert kan gøre eller ikke er underlagt statens love, bliver Herren på samme måde heller ikke påvirket af den materielle verdens aktiviteter, selv om Han er skaberen af denne materielle verden. Han skaber og forbliver hævet over skabelsen, hvorimod de levende væsener på grund af deres tendens til at ville herske over de materielle ressourcer bliver indviklet i frugtstræbende reaktioner på materielle handlinger. Ejeren af en virksomhed er ikke ansvarlig for de ansattes rigtige eller forkerte handlinger. Arbejderne er selv ansvarlige. De levende væsener er engageret i deres respektive sansetilfredsstillende handlinger, og det er ikke Herren, der har beordret disse handlinger. De levende væsener agerer tværtimod i denne verden for deres egen sansenydelses skyld, og de higer efter himmelsk lykke efter døden. Herren, der er fuldstændig i Sig selv, er ikke tiltrukket af såkaldt himmelsk lykke. De himmelske halvguder er blot Hans ansatte tjenere. Ejeren tragter aldrig efter den samme lave grad af lykke, som arbejderne måske ønsker. Herren er hævet over de materielle årsager og virkninger. For eksempel er regnen ikke ansvarlig for de forskellige former for vegetation, der vokser frem på jorden, selv om ingen vegetation kan vokse uden regn. Vedisk smṛti (Viṣṇu Purāṇa 1.4.51) bekræfter dette faktum som følger:

nimitta-mātram evāsau
sṛjyānāṁ sarga-karmaṇi
pradhāna-kāraṇī-bhūtā
yato vai sṛjya-śaktayaḥ

“Hvad angår de materielle skabelser, er Herren blot den yderste årsag. Den umiddelbare årsag er den materielle natur, der manifesterer den kosmiske manifestation.” De skabte væsener findes i mange varianter såsom halvguder, mennesker og lavere dyr, og de er alle underlagt reaktionerne på deres tidligere gode eller dårlige handlinger. Herren giver dem blot de nødvendige faciliteter til sådanne handlinger sammen med reguleringerne igennem naturens kvaliteter, men Han er på intet tidspunkt ansvarlig for de levende væseners tidligere og nuværende handlinger. At Herren aldrig er partisk over for noget levende væsen, bekræftes i Vedānta-sūtra (2.1.34) med ordene vaiṣamya-nairghṛṇye na sāpekṣatvāt. Det levende væsen er ansvarligt for sine egne handlinger. Herren giver ham blot muligheder igennem den materielle natur, den ydre energi. Den, der til fulde forstår alle detaljer i denne karma- lov eller loven om frugtstræbende aktiviteter, vil ikke blive påvirket af resultatet af sine handlinger. Med andre ord er den, der forstår Herrens transcendentale natur, et erfarent menneske i Kṛṣṇa-bevidsthed og derfor aldrig underlagt karma-lovene. Den, der ikke kender Herrens transcendentale natur og tror, at Herrens handlinger er rettet mod frugtstræbende resultater, som de almindelige levende væseners handlinger er det, vil med sikkerhed selv blive indviklet i frugtstræbende reaktioner. Men den, der kender den Højeste Sandhed, er en befriet sjæl, der er fast forankret i Kṛṣṇa-bevidsthed.

« Previous Next »