TEXT 15
evaṁ jñātvā kṛtaṁ karma
pūrvair api mumukṣubhiḥ
kuru karmaiva tasmāt tvaṁ
pūrvaiḥ pūrva-taraṁ kṛtam
evam — således; jñātvā — velvidende; kṛtam — blev udført; karma — arbejde; pūrvaiḥ — af tidligere autoriteter; api — bestemt; mumukṣubhiḥ — der opnåede befrielse; kuru — udfør blot; karma — den foreskrevne pligt; eva — afgjort; tasmāt — derfor; tvam — du; pūrvaiḥ — af forgængerne; pūrva-taram — i forgangne tider; kṛtam — som udført.
I fordums tid handlede alle befriede sjæle med denne forståelse af Min transcendentale natur. Derfor bør du følge i deres fodspor og gøre din pligt.
FORKLARING: Der findes to klasser af mennesker. Hos nogle er hjertet fuldt af urene materielle ting, og nogle er materielt frie. Kṛṣṇa- bevidsthed er lige gavnlig for begge. De, der er fulde af urenheder, kan følge den Kṛṣṇa-bevidste vej for gradvist at blive rensede ved at overholde den hengivnes tjenestes regulerende principper. De, der allerede er renset for urenheder, kan fortsætte med at handle i den samme Kṛṣṇa- bevidsthed, så andre kan få gavn af at følge deres eksempel. Tåbelige mennesker eller begyndere i Kṛṣṇa-bevidsthed ønsker ofte at trække sig tilbage fra enhver aktivitet uden at have kendskab til Kṛṣṇa-bevidsthed. Arjunas ønske om at trække sig fra al handling på slagmarken bliver ikke billiget af Herren. Det er blot et spørgsmål om at vide, hvordan man skal handle. At trække sig tilbage fra handlinger i Kṛṣṇa-bevidsthed og stille sig uden for alting, imens man foregiver at være Kṛṣṇa-bevidst, er mindre vigtigt end rent faktisk at engagere sig aktivt i handling for Kṛṣṇas skyld. Her bliver Arjuna rådet til at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed ved som før nævnt at følge i fodsporene på Herrens tidligere disciple som solguden Vivasvān. Den Højeste Herre ved alt om alle Sine tidligere handlinger såvel som handlingerne hos dem, der agerede i Kṛṣṇa-bevidsthed i fortiden. Han anbefaler således at gøre ligesom solguden, der lærte denne kunst fra Herren Selv nogle millioner år tidligere. Alle sådanne elever af Herren Kṛṣṇa bliver her omtalt som tidligere befriede personer, der var engageret i udførelsen af pligter, som Kṛṣṇa havde givet dem.