TEXT 25
daivam evāpare yajñaṁ
yoginaḥ paryupāsate
brahmāgnāv apare yajñaṁ
yajñenaivopajuhvati
daivam — i tilbedelse af halvguderne; eva — som dette; apare — nogle andre; yajñam — ofring; yoginaḥ — mystikere; paryupāsate — udfører på perfekt måde; brahma — den Absolutte Sandheds; agnau — i ilden; apare — andre; yajñam — ofring; yajñena — gennem ofring; eva — således; upajuhvati — frembærer.
Nogle yogīer dyrker halvguderne perfekt ved at bringe dem forskellige ofre, og andre frembærer ofringer i den Højeste Brahmans ild.
FORKLARING: Som beskrevet ovenfor kaldes en person, der er engageret i at udføre pligter i Kṛṣṇa-bevidsthed, også for en fuldendt yogī eller førsteklasses mystiker. Men der findes andre, der dyrker halvguderne med lignende ofringer, og atter andre, der frembærer ofre til den Højeste Brahman, den Højeste Herres upersonlige aspekt. Der findes således forskellige slags ofringer i forskellige kategorier. Disse kategorier af forskellige udøveres ofre er kun overfladisk set forskellige slags ofringer. Offer betyder i virkeligheden at tilfredsstille den Højeste Herre, Viṣṇu, der også er kendt som Yajña. Alle de forskellige slags ofringer kan inddeles i to hovedkategorier: ofring af verdslige besiddelser og ofring i en stræben efter transcendental viden. De, der er Kṛṣṇa-bevidste, ofrer alle materielle besiddelser for at tilfredsstille den Højeste Herre, mens andre, der ønsker en form for midlertidig materiel lykke, ofrer deres materielle ejendom for at tilfredsstille halvguder som Indra, solguden osv. Og andre, der er upersonalister, ofrer deres identitet for at opgå i den upersonlige Brahmans eksistens. Halvguderne er magtfulde levende væsener, der er udset af den Højeste Herre til at opretholde og tilse alle materielle funktioner som opvarmning, vanding og belysning af universet. De, der er interesserede i materiel vinding, dyrker halvguderne gennem forskellige ofre i overensstemmelse med de vediske ritualer. De kaldes bahv-īśvara-vādīer eller de, der tror på mange guder. Men andre, der tilbeder den Absolutte Sandheds upersonlige aspekt og betragter halvgudernes former som midlertidige, ofrer deres individuelle selv i den højeste ild og gør dermed en ende på deres individuelle eksistens ved at smelte sammen med den Højestes eksistens. Sådanne upersonalister ofrer deres tid på filosofiske spekulationer for at forstå den Højestes transcendentale natur. De frugtstræbende arbejdere ofrer med andre ord deres materielle besiddelser for at opnå materiel nydelse, og upersonalisterne ofrer deres materielle betegnelser for at blive ét med den Højeste. For upersonalisten er den Højeste Brahman det alter af ild, de ofrer til, og ofringen er selvet, der bliver fortæret af Brahmans ild. En Kṛṣṇa-bevidst person som Arjuna ofrer imidlertid alt for at tilfredsstille Kṛṣṇa, og dermed ofres alle hans materielle besiddelser såvel som hans eget selv – alting – til Kṛṣṇa. Han er således den bedste yogī, men han mister ikke sin individuelle eksistens.