TEXT 27
sarvāṇīndriya-karmāṇi
prāṇa-karmāṇi cāpare
ātma-saṁyama-yogāgnau
juhvati jñāna-dīpite
sarvāṇi — alle; indriya — sansernes; karmāṇi — funktioner; prāṇa-karmāṇi — livsluftens funktioner; ca — også; apare — andre; ātma-saṁyama — af beherskelse af sindet; yoga — sammenlænkningens proces; agnau — i ilden af; juhvati — ofrer; jñāna-dīpite — på grund af den indre trang til selverkendelse.
Andre, der er interesseret i at opnå selverkendelse ved at beherske sindet og sanserne, frembærer alle sansernes og livsluftens funktioner som offergaver i det beherskede sinds ild.
FORKLARING: Her refereres der til Patañjalis yoga-system. I hans Yoga-sūtra bliver sjælen betegnet som pratyag-ātmā og parāg-ātmā. Så længe sjælen er knyttet til sansenydelse, kaldes den parāg-ātmā, men så snart den samme sjæl bliver utilknyttet til en sådan sansenydelse, kaldes den pratyag-ātmā. Sjælen er underlagt funktionerne af ti slags lufte, der virker inde i kroppen, hvilket kommer til udtryk gennem åndedrætssystemet. Patañjalis yoga-system lærer én, hvordan man på en mekanisk måde behersker kropsluftens funktioner, så alle de indre luftstrømninger i sidste ende medvirker til at rense sjælen for materiel tilknytning. Ifølge dette yoga-system er pratyag-ātmā det endelige mål. Denne pratyag-ātmā trækkes tilbage fra materielle aktiviteter. Sanserne indgår i et samspil med sanseobjekterne såsom øret, der hører, øjnene, der ser, næsen, der lugter, tungen, der smager, og hænderne, der føler, og alle er således involverede uden for selvet. De kaldes for prāṇa-vāyus funktioner. Apāna-vāyu strømmer nedad, vyāna-vāyu sammentrækker og udvider, samāna-vāyu regulerer balancen, udāna-vāyu strømmer opad, og når man er oplyst, engagerer man alle disse i at søge efter selverkendelse.