TEXT 28
dravya-yajñās tapo-yajñā
yoga-yajñās tathāpare
svādhyāya-jñāna-yajñāś ca
yatayaḥ saṁśita-vratāḥ
dravya-yajñāḥ — som ofrer deres ejendele; tapaḥ-yajñāḥ — som ofrer gennem askese; yoga-yajñāḥ — som ofrer gennem den ottefoldige mysticisme; tathā — således; apare — andre; svādhyāya — gennem studium af Vedaerne; jñāna-yajñāḥ — som ofrer gennem fremskridt i transcendental viden; ca — også; yatayaḥ — oplyste personer; saṁśita-vratāḥ — som følger strenge løfter.
Efter at have aflagt strenge løfter bliver nogle oplyste ved at give afkald på deres besiddelser og andre ved at udføre streng askese, ved at praktisere det ottefoldige mystiske yoga-system eller ved at studere Vedaerne for at gøre fremskridt i transcendental viden.
FORKLARING: Disse offerhandlinger kan inddeles i forskellige kategorier. Der findes dem, der ofrer deres besiddelser i form af forskellige slags velgørenhed. I Indien åbner rige købmænd eller fyrster forskellige velgørenhedsinstitutioner som dharma-śālā, anna-kṣetra, atithi-śālā, anāthālaya og vidyā-pīṭha. I andre lande findes der ligeledes mange hospitaler, alderdomshjem og lignende velfærdsstiftelser, der uddeler gratis mad, uddannelse og lægehjælp til de fattige. Al sådan velgørenhed kaldes dravyamaya-yajña. Der findes andre mennesker, der for at blive ophøjet i livet eller forfremmet til de højere planeter i universet frivilligt underkaster sig mange former for askese som candrāyaṇa og cāturmāsya. Disse metoder indebærer strenge løfter om at leve livet under visse strikse regler. Cāturmāsya-løftet betyder for eksempel, at aspiranten ikke barberer sig i fire måneder hvert år (fra juli til oktober), og han afholder sig fra bestemte fødevarer, spiser højst én gang om dagen og forlader ikke sit hjem. Den slags forsagelse af livets bekvemmeligheder kaldes tapomaya-yajña. Så er der dem, der engagerer sig i forskellige slags mystiske yogaer som Patañjalis system (for at blive ét med det Absoluttes eksistens) eller haṭha-yoga og aṣṭāṅga-yoga (for at opnå bestemte fuldkommenheder). Og nogle rejser til alle de hellige pilgrimssteder. Alle disse forskellige former for praksis kaldes under ét yoga-yajña eller offerhandlinger med henblik på at opnå en form for perfektion i den materielle verden. Der er andre, der engagerer sig i studier af forskellige vediske skrifter, især Upaniṣaderne og Vedānta-sūtraerne eller sāṅkhya-filosofien. Samtlige disse kaldes svādhyāya-yajña, der betyder at være engageret i offerhandlinger gennem studier. Alle sådanne yogīer er engageret med tro i forskellige slags ofringer og søger efter en højere status i livet. Kṛṣṇa-bevidsthed er imidlertid forskellig fra disse, for her er der tale om den Højeste Herres direkte tjeneste. Kṛṣṇa- bevidsthed kan ikke opnås gennem nogen af de ovennævnte former for N offer, men kun ved Herren og Hans ægte hengivnes nåde. Derfor er Kṛṣṇa-bevidsthed transcendental.