TEXT 17
tad-buddhayas tad-ātmānas
tan-niṣṭhās tat-parāyaṇāḥ
gacchanty apunar-āvṛttiṁ
jñāna-nirdhūta-kalmaṣāḥ
tat-buddhayaḥ — de, hvis intelligens altid hviler i den Højeste; tat- ātmānaḥ — de, hvis sind altid hviler i den Højeste; tat-niṣṭhāḥ — de, hvis tro kun er rettet mod den Højeste; tat-parāyaṇāḥ — de, der har søgt fuldstændig tilflugt hos Ham; gacchanti — går; apunaḥ-āvṛttim — til befrielse; jñāna — gennem viden; nirdhūta — er rensede; kalmaṣāḥ — de, hvis bange anelser.
Når ens intelligens, sind, tro og tilflugt alle er fast forankrede i den Højeste, bliver man helt renset for tvivl gennem fuldendt viden og fortsætter således lige ud ad befrielsens vej.
FORKLARING: Den Højeste Transcendentale Sandhed er Herren Kṛṣṇa. Hele Bhagavad-gītā kredser omkring erklæringen, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed. Det er hele den vediske litteraturs konklusion. Para-tattva betyder den Højeste Virkelighed, der kan forstås af dem, der kender den Højeste som henholdsvis Brahman, Paramātmā og Bhagavān. Bhagavān eller Guddommens Højeste Personlighed er det endelige ord i den Absolutte. Der findes intet ud over det. Ifølge Herren, mattaḥ parataraṁ nānyat, kiñcid asti dhanañjaya (Bg. 7.7). Den upersonlige Brahman hviler også på Kṛṣṇa: brahmaṇo hi pratiṣṭhāham (Bg. 14.27). Kṛṣṇa er således den Højeste Virkelighed i enhver henseende. Den, hvis sind, intelligens, tro og tilflugt altid er i Kṛṣṇa, eller den, der med andre ord er helt Kṛṣṇa-bevidst, bliver utvivlsomt renset for enhver tvivl og har perfekt viden om alt med hensyn til transcendensen. En Kṛṣṇa-bevidst person kan til fulde forstå, at der er dualitet (samtidig identitet og individualitet) i Kṛṣṇa, og udstyret med en sådan transcendental viden kan man støt gøre fremskridt på befrielsens vej.