TEXTS 27-28
sparśān kṛtvā bahir bāhyāṁś
cakṣuś caivāntare bhruvoḥ
prāṇāpānau samau kṛtvā
nāsābhyantara-cāriṇau
yatendriya-mano-buddhir
munir mokṣa-parāyaṇaḥ
vigatecchā-bhaya-krodho
yaḥ sadā mukta eva saḥ
sparśān — sanseobjekter såsom lyd; kṛtvā — idet han holder; bahiḥ — ude; bāhyān — de unødvendige; cakṣuḥ — øjnene; ca — også; eva — afgjort; antare — mellem; bhruvoḥ — øjenbrynene; prāṇa-apānau — den opadgående og nedadgående luft; samau — i gensidig ophævelse; kṛtvā — idet han holder; nāsa-abhyantara — inde i næseborene; cāriṇau — der bevæger sig; yata — er beherskede; indriya — sanser; manaḥ — sind; buddhiḥ — hvis intelligens; muniḥ — transcendentalisten; mokṣa — befrielse; parāyaṇaḥ — der således er rettet mod; vigata — er forkastede; icchā — ønsker; bhaya — frygt; krodhaḥ — hvis vrede; yaḥ — den, som; sadā — altid; muktaḥ — befriet; eva — afgjort; saḥ — han er.
Ved at lukke alle ydre sanseobjekter ude og koncentrere øjnene og synet mellem de to øjenbryn, og ved at ophæve det indadgående og udadgående åndedræt inde i næseborene og derved beherske sindet, sanserne og intelligensen bliver transcendentalisten, der søger befrielse, fri for al begær, frygt og vrede. En person, der altid befinder sig i denne tilstand, bliver med sikkerhed befriet.
FORKLARING: Ved at være engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed kan man øjeblikkeligt forstå sin åndelige identitet, og derefter kan man gennem hengiven tjeneste forstå den Højeste Herre. Når man er velsitueret i hengiven tjeneste, kommer man til det transcendentale plan, hvor man er kvalificeret til at mærke Herrens tilstedeværelse inden for sit eget aktivitetsområde. Denne særlige tilstand kaldes befrielse i den Højeste.
Efter at have forklaret disse overstående principper for befrielse i den Højeste instruerer Herren Arjuna i, hvordan man kan nå dette plan ved at praktisere den form for mystik eller yoga-proces, der kaldes aṣṭāṅga-yoga, som kan opdeles i en ottefoldig procedure ved navn yama, niyama, āsana, prāṇāyāma, pratyāhāra, dhāraṇā, dhyāna og samādhi. Denne yoga vil blive beskrevet mere udførligt i kapitel 6, imens den her i slutningen af kapitel 5 kun omtales indledningsvist. Man må udelukke sanseobjekterne såsom lyd, berøring, form, smag og duft gennem pratyāhāra-processen i yoga og derefter fastholde blikket mellem de to øjenbryn og koncentrere sig om næsetippen med halvlukkede øjenlåg. Det er ingen fordel at lukke øjnene helt, for så risikerer man at falde i søvn. Det er heller ikke godt at åbne øjnene helt, for så er der fare for at blive tiltrukket af sanseobjekterne. Åndedrættet tilbageholdes inden i næseborene ved at neutralisere den opadgående og nedadgående luft inde i kroppen. Ved at praktisere en sådan yoga bliver man i stand til at beherske sanserne og afholde sig fra ydre sanseobjekter og således forberede sig på befrielse i den Højeste.
Denne yoga-proces hjælper én til at blive fri for al slags frygt og vrede og dermed erfare Oversjælens tilstedeværelse i den transcendentale tilstand. Kṛṣṇa-bevidsthed er med andre ord den letteste måde at udøve yoga-principperne på. Dette vil blive udførligt forklaret i næste kapitel. Hvad mere er, risikerer en Kṛṣṇa-bevidst person ikke, at hans sanser afledes til nogen anden aktivitet, for han er altid engageret i hengiven tjeneste. Dette er en bedre måde at beherske sanserne på end gennem aṣṭāṅga-yoga.