TEXT 6
sannyāsas tu mahā-bāho
duḥkham āptum ayogataḥ
yoga-yukto munir brahma
na cireṇādhigacchati
sannyāsaḥ — den forsagende livsorden; tu — men; mahā-bāho — O du med de vældige arme; duḥkham — lidelse; āptum — giver én; ayogataḥ — uden hengiven tjeneste; yoga-yuktaḥ — en, som er engageret i hengiven tjeneste; muniḥ — en tænker; brahma — den Højeste; na cireṇa — ufortøvet; adhigacchati — opnår.
Udelukkende at forsage alle handlinger uden at engagere sig i Herrens hengivne tjeneste kan ikke gøre én lykkelig. Men en eftertænksom person, der er engageret i hengiven tjeneste, kan omgående opnå den Højeste.
FORKLARING: Der findes to klasser af sannyāsīer eller personer i forsagelsens livsorden. Māyāvādī-sannyāsīerne studerer sāṅkhya-filosofi, imens vaiṣṇava-sannyāsīerne studerer filosofien i Śrīmad-Bhāgavatam, der udgør den virkelige kommentar til Vedānta-sūtraerne. Māyāvādī- sannyāsīerne studerer også Vedānta-sūtraerne, men bruger deres egen kommentar, der hedder Śārīraka-bhāṣya og er skrevet af Śaṅkarācārya. Bhāgavata-skolens tilhængere er engageret i Herrens hengivne tjeneste i overensstemmelse med pāñcarātrikī-reglerne, og derfor har vaiṣṇava- sannyāsīerne mangeartede gøremål i Herrens transcendentale tjeneste. Vaiṣṇava-sannyāsīerne har intet med materielle aktiviteter at gøre, men alligevel gør de mange ting i deres hengivne tjeneste til Herren. Men māyāvādī-sannyāsīerne, der er optaget af at studere og spekulere over sāṅkhya og Vedānta, har ikke mulighed for at smage glæden, som man oplever i Herrens transcendentale tjeneste. Fordi deres studier bliver meget langtrukne, bliver de somme tider trætte af Brahman-spekulation og vender sig derfor til Śrīmad-Bhāgavatam uden den rette forståelse. Deres studier af Śrīmad-Bhāgavatam bliver således ret så problematiske. Tørre spekulationer og kunstige upersonlige fortolkninger hjælper ikke māyāvādī-sannyāsīerne. På den anden side er vaiṣṇava-sannyāsīerne, der er engagerede i hengiven tjeneste, lykkelige i udførelsen af deres transcendentale pligter, og de har garanti for til sidst at få adgang til Guds rige. Māyāvādī-sannyāsīerne falder somme tider ned fra selverkendelsens vej og involverer sig igen i materielle aktiviteter af en filantropisk eller altruistisk natur, der er intet andet end materielle aktiviteter. Konklusionen er derfor, at de, der er engageret i Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter, er bedre situeret end de sannyāsīer, der blot er engageret i spekulation over, hvad der er Brahman, og hvad der ikke er Brahman, selv om de også kommer til Kṛṣṇa-bevidsthed efter mange liv.