TEXT 16
ā-brahma-bhuvanāl lokāḥ
punar āvartino ’rjuna
mām upetya tu kaunteya
punar janma na vidyate
ā-brahma-bhuvanāt — op til planeten Brahmaloka; lokāḥ — planetsystemerne; punaḥ — igen; āvartinaḥ — underlagt at vende tilbage; arjuna — O Arjuna; mām — til Mig; upetya — efter at være ankommet; tu — men; kaunteya — O Kuntīs søn; punaḥ-janma — genfødsel; na — aldrig; vidyate — finder sted.
Lige fra den højeste ned til den laveste er alle planeter i den materielle verden lidelsesfyldte steder, hvor gentagen fødsel og død finder sted. Men den, der kommer til Min bolig, vil aldrig blive født igen, O Kuntīs søn.
FORKLARING: Alle mulige yogīer (karma-, jñāna-, haṭha-yogīer osv.) må i sidste ende blive perfekte i bhakti-yoga eller Kṛṣṇa-bevidsthed, før de kan komme til Kṛṣṇas transcendentale bolig for aldrig mere at vende tilbage. De, der kommer til de højeste materielle planeter, dvs. halvgudernes planeter, vil igen blive underlagt gentagen fødsel og død. Ligesom mennesker på Jorden bliver ophøjet til højere planeter, falder folk fra højere planeter som Brahmaloka, Candraloka og Indraloka ned til Jorden. Praktiseringen af ofringsritualet pañcāgni-vidyā, der anbefales i Chāndogya Upaniṣad, gør én i stand til at komme til Brahmaloka, men hvis man på Brahmaloka ikke kultiverer Kṛṣṇa-bevidsthed, må man atter vende tilbage til Jorden. De, der gør fremskridt i Kṛṣṇa-bevidsthed på de højere planeter, ophøjes gradvist til endnu højere planeter, og ved tidspunktet for universets tilintetgørelse overføres de til det evige åndelige rige. Baladeva Vidyābhūṣaṇa citerer dette vers i sin kommentar til Bhagavad-gītā:
brahmaṇā saha te sarve
samprāpte pratisañcare
parasyānte kṛtātmānaḥ
praviśanti paraṁ padam
“Når dette materielle univers udslettes, bliver Brahmā og hans hengivne, der altid er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, alle overført til det åndelige univers og til særlige åndelige planeter i overensstemmelse med deres ønsker.”