TEXT 17
sahasra-yuga-paryantam
ahar yad brahmaṇo viduḥ
rātriṁ yuga-sahasrāntāṁ
te ’ho-rātra-vido janāḥ
sahasra — et tusinde; yuga — tidsaldre; paryantam — indbefattet; ahaḥ — dag; yat — det, som (er); brahmaṇaḥ — Brahmās; viduḥ — de forstår; rātrim — nat; yuga — tidsaldre; sahasra-antām — som ligeledes slutter efter et tusinde; te — de; ahaḥ-rātra — dag og nat; vidaḥ — som forstår; janāḥ — folk.
Ifølge menneskelig tidsregning udgør et tusinde tidsaldre sammenlagt én af Brahmās dage. Og det er også varigheden af hans nat.
FORKLARING: Varigheden af det materielle univers er begrænset. Det bliver manifesteret i perioder af kalpaer. En kalpa er en af Brahmās dage, og en af Brahmās dage består af 1000 cykler af de fire yugaer eller tidsaldre: Satya, Tretā, Dvāpara og Kali. Satya-perioden kendetegnes af dyd, visdom og religion. Der er så godt som ingen uvidenhed eller laster, og denne yuga varer 1.728.000 år. I Tretā-yuga holder det moralske fordærv sit indtog, og denne yuga varer 1.296.000 år. I Dvāpara-yuga er der en endnu større tilbagegang i dyd og religion, det moralske fordærv vokser, og denne yuga varer 864.000 år. Endelig er der Kali-yuga (den nuværende tidsalder, vi nu har gennemgået i de sidste 5.000 år), hvor strid, uvidenhed, irreligion og lastefuldhed florerer i overmål, og sand dyd praktisk taget ikke eksisterer længere. Denne yuga varer 432.000 år. I Kali-yuga vokser det moralske forfald i en sådan grad, at den Højeste Herre viser Sig personligt ved yugaens afslutning som Kalki-avatāraen, tilintetgør dæmonerne, redder Sine hengivne og indleder en ny Satya- yuga. Derefter starter hele forløbet forfra. Disse fire yugaer gentaget 1000 gange udgør én af Brahmās dage, og det samme antal udgør en nat. Brahmā lever i 100 sådanne “år” og dør derefter. Disse “100 år” svarer efter jordisk tidsregning til 311 billioner og 40 milliarder år. Ifølge disse beregninger virker Brahmās liv fantastisk og endeløst, men set med evighedens øjne er det blot som et kort lynglimt. I Årsagsoceanet dukker utallige Brahmāer op og forsvinder igen som bobler i Atlanten. Brahmā og hans skabelse er alle dele af det materielle univers, og derfor gennemgår de konstant forandringer.
I det materielle univers er ikke engang Brahmā fri for processen af fødsel, alderdom, sygdom og død. Brahmā er imidlertid direkte engageret i den Højeste Herres tjeneste i forvaltningen af dette univers, og derfor opnår han øjeblikkeligt befrielse. Ophøjede sannyāsīer bliver forfremmet til Brahmās særlige planet, Brahmaloka, der er det materielle univers’ øverste planet, der overlever alle de himmelske planeter i planetsystemets højere sfærer, men når tiden er inde, bliver selv Brahmā og alle beboerne på Brahmaloka underlagt døden ifølge den materielle naturs lov.