TEXT 24
ahaṁ hi sarva-yajñānāṁ
bhoktā ca prabhur eva ca
na tu mām abhijānanti
tattvenātaś cyavanti te
aham — Jeg; hi — med sikkerhed; sarva — af alle; yajñānām — ofringer; bhoktā — nyderen; ca — og; prabhuḥ — Herren; eva — også; ca — og; na — ikke; tu — men; mām — Mig; abhijānanti — de kender; tattvena — i virkeligheden; ataḥ — derfor; cyavanti — falder ned; te — de.
Jeg er den eneste nyder og herre over alle offerhandlinger. De, der ikke anerkender Min sande transcendentale natur, falder derfor ned.
FORKLARING: Her står der tydeligt, at der anbefales mange former for yajña-udførelser i den vediske litteratur, men i virkeligheden er formålet med dem alle at tilfredsstille den Højeste Herre. Yajña betyder Viṣṇu. I Bhagavad-gītās kapitel 3 (vers 9) bliver det udtrykkeligt forklaret, at man kun bør arbejde for at tilfredsstille Yajña eller Viṣṇu. Formålet med den perfekte form for menneskecivilisation, der kaldes varṇāśrama-dharma, er især at tilfredsstille Viṣṇu. Derfor erklærer Kṛṣṇa i dette vers: “Jeg er nyderen af alle offerhandlinger, eftersom Jeg er den højeste hersker.” Mindre intelligente personer, der ikke ved dette, dyrker imidlertid halvguder for at få midlertidige fordele. De falder derfor ned til den materielle eksistens og opnår således ikke det ønskede mål med livet. Hvis man har materielle ønsker, må man derfor hellere bede til den Højeste Herre om at få dem opfyldt (selv om dette ikke er ren hengiven tjeneste), for derved vil man opnå det ønskede resultat.