TEXT 23
ye ’py anya-devatā-bhaktā
yajante śraddhayānvitāḥ
te ’pi mām eva kaunteya
yajanty avidhi-pūrvakam
ye — de, som; api — også; anya — andre; devatā — guder; bhaktāḥ — hengivne af; yajante — tilbeder; śraddhayā anvitāḥ — med tro; te — de; api — også; mām — Mig; eva — kun; kaunteya — O Kuntīs søn; yajanti — de tilbeder; avidhi-pūrvakam — på en forkert måde.
De, der er hengivne af andre guder og tilbeder dem med tro, tilbeder i virkeligheden kun Mig, men de gør det på en forkert måde, O Kuntīs søn.
FORKLARING: “Personer, der er optaget af tilbedelsen af halvguder, er ikke særlig intelligente, selv om en sådan tilbedelse indirekte er rettet mod Mig,” bemærker Kṛṣṇa her. Hvis man for eksempel hælder vand på et træs blade og grene uden at hælde vand på roden, gør man det uden tilstrækkelig viden og uden at følge de regulerende principper. At give maven mad er tilsvarende måden, hvorpå man tjener kroppens forskellige dele. Halvguderne er så at sige forskellige ledere og embedsmænd i den Højeste Herres regering. Man skal følge de love, der er lavet af regeringen og ikke af embedsmændene og administratorerne. På samme måde skal alle give deres tilbedelse til den Højeste Herre alene. Dette vil automatisk tilfredsstille de forskellige embedsmænd og administratorer. Embedsmænd og administratorer er ansat som repræsentanter for regeringen, og det er ulovligt at give dem bestikkelse. Det bliver udtrykt her som avidhi-pūrvakam. Kṛṣṇa billiger med andre ord ikke den unødige tilbedelse af halvguderne.