TEXT 30

FORKLARING: Ordet su-durācāraḥ er yderst vigtigt i dette vers, så vi må forstå det rigtigt. Når et levende væsen er betinget, har det to slags aktiviteter: for det første betingede aktiviteter og for det andet sjælens egne naturlige aktiviteter. Når det kommer til at beskytte kroppen eller følge samfundets og statens love, vil der selv for hengivne helt sikkert være forbundet visse aktiviteter med det betingede liv, og sådanne handlinger kaldes for betingede. Ud over disse har det levende væsen, der er helt bevidst om sin åndelige natur og er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed eller Herrens hengivne tjeneste, aktiviteter, der kaldes transcendentale. Sådanne handlinger bliver udført i ens naturlige position, og den filosofiske betegnelse for dem er hengiven tjeneste. I den betingede tilstand kan hengiven tjeneste og den betingede tjeneste i relation til kroppen ofte eksistere side om side. Men det sker også somme tider, at disse handlinger kommer i konflikt med hinanden. En hengiven er så vidt mulig meget varsom med ikke at gøre noget, der kan bringe forstyrrelse i hans sunde tilstand. Han er klar over, at hvis han skal opnå fuldendelse i sine handlinger, afhænger det af hans voksende erkendelse af Kṛṣṇa-bevidsthed. Nogle gange sker det dog, at en Kṛṣṇa-bevidst person gør noget, der socialt eller politisk set kan anses for forkasteligt. Men et sådant midlertidigt fald diskvalificerer ham ikke. Der står i Śrīmad- Bhāgavatam, at hvis en person, der af hele sit hjerte er engageret i den Højeste Herres transcendentale tjeneste, falder ned, vil Herren, der befinder Sig i Hans hjerte, rense ham og undskylde hans dårlige opførsel. Den materielle besmittelse er så stærk, at selv en yogī, der er fuldstændig optaget af Herrens tjeneste, undertiden bliver forledt. Kṛṣṇa-bevidsthed er dog så stærk en ting, at et sådant lejlighedsvist fald øjeblikkeligt bliver korrigeret. Derfor er hengiven tjeneste altid en succes. Ingen bør nedgøre en hengiven for et tilfældigt fald fra den ideelle vej, for som det vil blive forklaret i næste vers, vil sådanne lejlighedsvise fald ophøre med tiden, så snart en hengiven er fast forankret i Kṛṣṇa-bevidsthed.

En person, der er situeret i Kṛṣṇa-bevidsthed og med beslutsomhed er engageret i at recitere Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, bør derfor anses for at befinde sig i den transcendentale position, selv om han ved et tilfælde eller uheld skulle falde ned. Ordene sādhur eva, “Han er en helgen,” er meget kategoriske. De er en advarsel til de ikke-hengivne om, at en hengiven ikke må ringeagtes på grund af et lejlighedsvist fald. Selv om han tilfældigvis skulle falde ned, skal han alligevel betragtes som helgenagtig. Og ordet mantavyaḥ er endnu mere eftertrykkeligt. Hvis man ikke følger denne regel og nedgør en hengiven for hans tilfældige fald, går man imod den Højeste Herres ordre. Den eneste kvalifikation, en hengiven behøver at have, er at være ufravigeligt og uforfærdet engageret i hengiven tjeneste og intet andet.

I Nṛsiṁha Purāna (9.5) er der følgende udtalelse:

Det betyder, at selv om den, der er helt og aldeles engageret i Herrens hengivne tjeneste, til tider ses at være involveret i noget forkasteligt, bør disse handlinger ikke regnes for mere end de pletter, der ligner en kanin på Månen. Disse pletter er ingen hindring for måneskinnet. På tilsvarende vis gør en hengivens tilfældige fald ham ikke forkastelig.

På den anden side må man ikke misforstå dette og tro, at en hengiven i transcendental hengiven tjeneste har lov til at gøre alle mulige forkastelige ting. Dette vers sigter kun til et uheld, der sker på grund af den stærke indflydelse fra materielle forbindelser. Hengiven tjeneste er mere eller mindre en krigserklæring imod den illusoriske energi. Så længe man ikke er stærk nok til at modstå den illusoriske energi, kan der ske lejlighedsvise fald. Men når man er stærk nok, vil man som tidligere forklaret ikke længere blive udsat for sådanne fald. Ingen må bruge dette vers som en undskyldning for at forbryde sig og samtidig anse sig selv for en hengiven. Hvis man ikke forbedrer sin karakter gennem hengiven tjeneste, må det forstås, at man ikke er en avanceret hengiven.