No edit permissions for Dansk

TEXT 32

māṁ hi pārtha vyapāśritya
ye ’pi syuḥ pāpa-yonayaḥ
striyo vaiśyās tathā śūdrās
te ’pi yānti parāṁ gatim

mām — hos Mig; hi — afgjort; pārtha — O Pṛthās søn; vyapāśritya — idet de især søger tilflugt; ye — de, som; api — også selv om; syuḥ — de skulle være; pāpa-yonayaḥ — født af en lavere familie; striyaḥ — kvinder; vaiśyāḥ — handelsfolk; tathā — også; śūdrāḥ — mennesker af lavere klasse; te api — selv de; yānti — går; parām — til det højeste; gatim — bestemmelsessted.

De, der søger tilflugt hos Mig, kan nå det højeste mål, O Pṛthās søn, også selv om de skulle være af lavere byrd såsom kvinder, vaiśyaer [handelsfolk] og śūdraer [arbejdere].

FORKLARING: Her erklærer den Højeste Herre klart og tydeligt, at i hengiven tjeneste skelnes der ikke mellem højere og lavere klasser blandt mennesker. I den materielle livsopfattelse er der sådanne kategorier, men de findes ikke for den, der er engageret i Herrens transcendentale hengivne tjeneste. Alle har ret til at nå det højeste mål. Der står i Śrīmad-Bhāgavatam (2.4.18), at selv de laveste mennesker, der kaldes caṇḍālaer (hundeædere), kan blive renset ved at omgås med en ren hengiven. Hengiven tjeneste og en ren hengivens vejledning er derfor så virkningsfulde, at der ikke skelnes mellem højere og lavere klasser af mennesker. Alle kan engagere sig i hengiven tjeneste. Selv den mest simple person, der søger tilflugt hos en ren hengiven, kan med den rette vejledning blive renset. Mennesker klassificeres i forhold til den materielle naturs tre kvaliteter i godhedens kvalitet (brāhmaṇaer), lidenskabens kvalitet (kṣatriyaer eller administratorer), en blandet kvalitet af lidenskab og uvidenhed (vaiśyaer eller handelsstanden) og uvidenhedens kvalitet (śūdraer eller arbejdere). De, der er endnu lavere, kaldes caṇḍālaer, og de er født i syndige familier. Normalt omgås de højere klasser ikke med dem, der er født i syndige familier. Men hengiven tjeneste er så stærk, at den Højeste Herres rene hengivne kan gøre folk fra alle de lavere klasser i stand til at opnå livets højeste fuldkommenhed. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man søger tilflugt hos Kṛṣṇa. Som det er angivet her med ordet vyapāśritya, må man søge fuldstændig tilflugt hos Kṛṣṇa. Da kan man blive meget større end store jñānīer og yogīer.

« Previous Next »