TEXT 5
na ca mat-sthāni bhūtāni
paśya me yogam aiśvaram
bhūta-bhṛn na ca bhūta-stho
mamātmā bhūta-bhāvanaḥ
na — aldrig; ca — også; mat-sthāni — situeret i Mig; bhūtāni — hele skabelsen; paśya — se blot!; me — Min; yogam aiśvaram — ufattelige mystiske kraft; bhūta-bhṛt — alle levende væseners opretholder; na — aldrig; ca — også; bhūta-sthaḥ — i den kosmiske manifestation; mama — Mit; ātmā — Selv; bhūta-bhāvanaḥ — kilden til alle manifestationer.
Og alligevel hviler alt, der er skabt, ikke i Mig. Se blot Min mystiske overdådighed! Selv om Jeg opretholder alle levende væsener og er til stede overalt, er Jeg alligevel ikke en del af denne kosmiske manifestation, for Jeg er selve kilden til skabelsen.
FORKLARING: Herren fortæller, at alting hviler på Ham (mat-sthāni sarva-bhūtāni). Dette må ikke misforstås. Herren har intet direkte at gøre med opretholdelsen og understøttelsen af denne materielle manifestation. Undertiden ser vi et billede af Atlas med kloden på sine skuldre. Han ser ud til at være blevet meget udmattet af at bære den store jordplanet. En sådan forestilling må man ikke gøre sig om Kṛṣṇas opretholdelse af dette skabte univers. Han erklærer, at selv om alt hviler på Ham, er Han hævet over det. Planetsystemerne svæver i rummet, og dette rum er den Højeste Herres energi. Men Han er forskellig fra rummet. Han befinder Sig et helt andet sted. Derfor forklarer Herren: “Skønt de hviler på Min ufattelige energi, er Jeg som Guddommens Højeste Personlighed hævet over dem.” Dette er Herrens ufattelige overdådighed.
Ifølge den vediske Nirukti-ordbog, yujyate ’nena durghaṭeṣu kāryeṣu: “Den Højeste Herre udfolder Sin energi ved at udføre ufatteligt vidunderlige lege.” Hans person er fuld af forskellige kraftfulde energier, og Hans beslutsomhed er i sig selv virkelighed. På denne måde skal Guddommens Personlighed forstås. Vi kan tænke på at gøre et eller andet, men der er så meget i vejen for det, og nogle gange er det slet ikke muligt at gøre det, vi har lyst til. Men når Kṛṣṇa har lyst til at gøre noget, sker alt i kraft af Hans blotte vilje så perfekt, at man ikke kan forestille sig, hvordan det sker. Herren forklarer denne kendsgerning: Selv om Han er opretholderen og forsørgeren af hele den materielle manifestation, er Han ikke i berøring med den materielle manifestation. Udelukkende i kraft af Hans suveræne vilje skabes alt, opretholdes alt og tilintetgøres alt. Der er ingen forskel på Hans sind og Ham Selv (sådan som der er en forskel på vores selv og vort nuværende materielle sind), for Han er absolut ånd. På samme tid er Herren til stede i alting. Alligevel kan det almindelige menneske ikke forstå, hvordan Han også er personligt til stede. Han er forskellig fra denne materielle manifestation, men alligevel hviler alt på Ham. Det bliver her forklaret som yogam aiśvaram, Guddommens Højeste Personligheds mystiske kraft.