No edit permissions for Dansk

TEXT 6

yathākāśa-sthito nityaṁ
vāyuḥ sarvatra-go mahān
tathā sarvāṇi bhūtāni
mat-sthānīty upadhāraya

yathā — ligesom; ākāśa-sthitaḥ — situeret i rummet; nityam — altid; vāyuḥ — vinden; sarvatra-gaḥ — blæser overalt; mahān — den store; tathā — på samme måde; sarvāṇi bhūtāni — alle skabte væsener; mat-sthāni — situeret i Mig; iti — således; upadhāraya — prøv at forstå.

Forstå, at ligesom den vældige vind, der blæser overalt, altid hviler i rummet, hviler alle skabte væsener i Mig.

FORKLARING: For den almindelige person er det nærmest ufatteligt, N hvordan den vældige materielle skabelse kan hvile i Herren. Her giver Han et eksempel for at lette vores forståelse. Himmelrummet er nok den største manifestation, vi kan forestille os, og i rummet er vinden eller luften den største manifestation i den kosmiske verden. Luftens bevægelser påvirker bevægelsen af alt andet. Men selv om vinden er mægtig, befinder den sig stadigvæk inden i himmelrummet. Vinden er ikke uden for himlen. På samme måde eksisterer alle de fantastiske kosmiske manifestationer i kraft af Guds suveræne vilje, og alle er de underlagt denne højeste vilje. Som vi plejer at sige det, rører ikke et græsstrå sig uden Guddommens Højeste Personligheds vilje. Alt bevæger sig således ifølge Hans vilje. I kraft af Hans vilje bliver alting skabt, alting bliver opretholdt, og alt tilintetgøres. Alligevel er Han hævet over alting, ligesom himlen altid er hævet over vindens aktiviteter.

Der står i Upaniṣaderne (Taittirīya Upaniṣad 2.8.1), yad-bhīṣā vātaḥ pavate: “Vinden blæser på grund af frygt for den Højeste Herre.” I Bṛhad-āraṇyaka Upaniṣad (3.8.9) finder vi, etasya vā akṣarasya praśāsane gārgi sūrya-candramasau vidhṛtau tiṣṭhata, etasya vā akṣarasya praśāsane gārgi dyāvā-pṛthivyau vidhṛtau tiṣṭhataḥ. “Månen, Solen og de øvrige store planeter bevæger sig på den højeste ordre under overopsyn af Guddommens Højeste Personlighed.” Der står videre i Brahma- saṁhitā (5.52):

yac-cakṣur eṣa savitā sakala-grahāṇāṁ
rājā samasta-sura-mūrtir aśeṣa-tejāḥ
yasyājñayā bhramati sambhṛta-kāla-cakro
govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi

Her bliver Solens bevægelse beskrevet. Der står her, at Solen anses for at være et af den Højeste Herres øjne, og at den har umådelig kraft til at sprede lys og varme. Ikke desto mindre bevæger den sig i sin foreskrevne bane på Govindas ordre og højeste vilje. I den vediske litteratur kan vi således finde det dokumenteret, at denne materielle manifestation, der på os virker så fantastisk og vældig, står under Guddommens Højeste Personligheds fuldstændige kontrol. Dette vil blive yderligere forklaret i de følgende vers i dette kapitel.

« Previous Next »