Bg 1.10
aparyāptaṁ tad asmākaṁ
balaṁ bhīṣmābhirakṣitam
paryāptaṁ tv idam eteṣāṁ
balaṁ bhīmābhirakṣitam
aparyāptam — umålelig; tat — den; asmākam — vores; balam — styrke; bhīṣma — af bedstefader Bhīṣma; abhirakṣitam — helt beskyttet; paryāptam — begrænset; tu — men; idam — al denne; eteṣām — Pāṇḍavaernes; balam — styrke; bhīma — af Bhīma; abhirakṣitam — omhyggeligt beskyttet.
Vores styrke er umålelig, og vi er fuldt ud beskyttet af bedstefader Bhīṣma, mens Pāṇḍavaernes styrke, der omhyggeligt beskyttes af Bhīma, er begrænset.
FORKLARING: Her sammenligner Duryodhana de to hæres styrke. Især fordi hans hær står under beskyttelse af en særdeles erfaren general, bedstefader Bhīṣma, tror han, at dens styrke er umålelig. På den anden side er Pāṇḍavaernes styrker begrænset, siden de beskyttes af en mindre erfaren general, Bhīma, der er for intet at regne ved siden af Bhīṣma. Duryodhana var altid misundelig på Bhīma, for han var helt klar over, at hvis han overhovedet skulle dø, ville det blive for Bhīmas hånd. Men samtidig gjorde Bhīṣmas tilstedeværelse ham sikker på sejren, for denne var en langt overlegen general. Hans konklusion, at han ville komme sejrrig ud af slaget, var velbegrundet.