Bg 1.45
yadi mām apratīkāram
aśastraṁ śastra-pāṇayaḥ
dhārtarāṣṭrā raṇe hanyus
tan me kṣema-taraṁ bhavet
yadi — selv hvis; mām — mig; apratīkāram — uden at gøre modstand; aśastram — uden at være helt udrustet; śastra-pāṇayaḥ — de, som bærer våben i hænderne; dhārtarāṣṭrāḥ — Dhṛtarāṣṭras sønner; raṇe — på slagmarken; hanyuḥ — måtte dræbe; tat — det; me — for mig; kṣema-taram — bedre; bhavet — ville være.
Det ville være bedre for mig, hvis Dhṛtarāṣṭras sønner med våben i hånd dræbte mig ubevæbnet og modstandsløs på slagmarken.
FORKLARING: Det er tradition ifølge kṣatriyaens kampprincipper, at en ubevæbnet og uvillig fjende ikke må angribes. Arjuna besluttede sig imidlertid for, at selv hvis fjenden angreb ham i en sådan prekær tilstand, ville han ikke kæmpe. Han tog ikke engang i betragtning, hvor meget den anden side var forhippet på krig. Alle disse symptomer skyldes den godhjertethed, der er en konsekvens af at være en stor hengiven af Herren.