TEXTS 10-11
aneka-vaktra-nayanam
anekādbhuta-darśanam
aneka-divyābharaṇaṁ
divyānekodyatāyudham
divya-mālyāmbara-dharaṁ
divya-gandhānulepanam
sarvāścarya-mayaṁ devam
anantaṁ viśvato-mukham
aneka — mangfoldige; vaktra — munde; nayanam — øjne; aneka — mangfoldige; adbhuta — forunderlige; darśanam — syn; aneka — mange; divya — guddommelige; ābharaṇam — ornamenter; divya — guddommelige; aneka — mangfoldige; udyata — løftede; āyudham — våben; divya — guddommelige; mālya — blomsterkranse; ambara — dragter; dharam — iført; divya — guddommelige; gandha — dufte; anulepanam — indsmurt i; sarva — alle; āścarya-mayam — forunderlige; devam — skinnende; anantam — ubegrænsede; viśvataḥ-mukham — altgennemtrængende.
I denne universelle form så Arjuna et endeløst antal munde, øjne og ubegrænsede forunderlige visioner. Herrens form var smykket med mange himmelske ornamenter og bar mange guddommelige løftede våben. Han bar himmelske blomsterkranse og klæder, og Hans krop var indsmurt i mange guddommelige parfumer. Alt var forunderligt, strålende, uendeligt og udbredt i alle retninger.
FORKLARING: Den gentagne anvendelse af ordet mange i disse to vers angiver, at der ingen ende var på antallet af de hænder, munde, ben og andre manifestationer, som Arjuna så. Disse manifestationer var spredt over hele universet, men Arjuna kunne ved Herrens nåde se dem, imens han befandt sig på ét sted. Dette var muligt på grund af Kṛṣṇas ufattelige kraft.