TEXT 3
evam etad yathāttha tvam
ātmānaṁ parameśvara
draṣṭum icchāmi te rūpam
aiśvaraṁ puruṣottama
evam — således; etat — dette; yathā — som det er; āttha — har beskrevet; tvam — Du; ātmānam — Dig Selv; parama-īśvara — O Højeste Herre; draṣṭum — at se; icchāmi — jeg ønsker; te — Din; rūpam — form; aiśvaram — guddommelige; puruṣa-uttama — O bedste blandt personligheder.
O Du største af alle personligheder, O højeste form, skønt jeg kan se Dig her foran mig i Din virkelige skikkelse, sådan som Du har beskrevet Dig selv, vil jeg gerne se, hvordan Du er trængt ind i denne kosmiske manifestation. Jeg ønsker at se Dig i den form.
FORKLARING: Herren har forklaret, hvordan den kosmiske manifestation er blevet gjort mulig og går for sig, fordi Han gennem Sin personlige repræsentation er trådt ind i det materielle univers. Hvad Arjuna angår, er han nu inspireret af Kṛṣṇas udtalelser, men for at overbevise andre, der i fremtiden må tro, at Kṛṣṇa er et almindeligt menneske, vil Arjuna gerne se, hvordan Kṛṣṇa virkelig ser ud i Sin universelle form, og hvordan Han fungerer inde fra universet af på trods af at være adskilt fra det. Arjunas tiltale af Herren som Puruṣottama er vigtig. Eftersom Herren er Guddommens Højeste Personlighed, er Han til stede inden i Arjuna selv. Han er derfor klar over Arjunas ønske, og Han forstår, at Arjuna intet særligt ønske nærer om at se Ham i Hans universelle form, for Arjuna er helt tilfreds med at betragte Ham i Hans personlige form som Kṛṣṇa. Men Herren kan også godt forstå, at det er for at overbevise andre, at Arjuna gerne vil se den universelle form. Arjuna er ikke personligt interesseret i at få noget bekræftet. Desuden ved Kṛṣṇa godt, at det er for at danne norm, at Arjuna vil se den universelle form, for i fremtiden vil der være mange bedragere, der vil udgive sig for at være inkarnationer af Gud. Derfor må folk være forsigtige. Den, der hævder at være Kṛṣṇa, skal være rede til at fremvise sin universelle form for at bevise sin påstand over for folk.