TEXT 2
śrī-bhagavān uvāca
mayy āveśya mano ye māṁ
nitya-yuktā upāsate
śraddhayā parayopetās
te me yukta-tamā matāḥ
śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; mayi — på Mig; āveśya — idet de fæstner; manaḥ — sindet; ye — de, som; mām — Mig; nitya — altid; yuktāḥ — engageret; upāsate — tilbeder; śraddhayā — med tro; parayā — transcendental; upetāḥ — udrustet med; te — de; me — af Mig; yukta-tamāḥ — de mest fuldkomne i yoga; matāḥ — anses for.
Guddommens Højeste Personlighed sagde: De, der fæstner deres sind på Min personlige form, og som konstant er optaget af at tilbede Mig med stærk og transcendental tro, anser Jeg for at være de mest perfekte.
FORKLARING: Som svar på Arjunas spørgsmål fortæller Kṛṣṇa klart og tydeligt, at den, der koncentrerer sig om Hans personlige form og tilbeder Ham med tro og hengivenhed, må betragtes som mest fuldkommen i yoga. Befinder man sig i en sådan Kṛṣṇa-bevidsthed, er der ingen materielle handlinger, for alt bliver gjort for Kṛṣṇa. En ren hengiven har hele tiden travlt. Sommetider reciterer han Hare Kṛṣṇa, andre gange hører han om Kṛṣṇa eller læser bøger om Ham, tilbereder prasāda eller går på indkøb for Kṛṣṇa, eller han gør templet rent eller vasker op. Uanset hvad han foretager sig, lader han ikke et eneste øjeblik gå uden at hellige sine handlinger til Kṛṣṇa. At handle på den måde er at være i fuldstændig samādhi.