TEXT 24
ya evaṁ vetti puruṣaṁ
prakṛtiṁ ca guṇaiḥ saha
sarvathā vartamāno ’pi
na sa bhūyo ’bhijāyate
yaḥ — enhver, der; evam — således; vetti — forstår; puruṣam — det levende væsen; prakṛtim — den materielle natur; ca — og; guṇaiḥ — med den materielle naturs kvaliteter; saha — sammen; sarvathā — på alle måder; vartamānaḥ — idet han befinder sig; api — på trods af; na — aldrig; saḥ — han; bhūyaḥ — igen; abhijāyate — bliver født.
Den, der forstår denne filosofi om den materielle natur, det levende væsen og vekselvirkningen mellem naturens kvaliteter, opnår med sikkerhed befrielse. Han fødes ikke her igen uanset sin nuværende situation.
FORKLARING: En klar forståelse af den materielle natur, Oversjælen, den individuelle sjæl og deres indbyrdes forhold gør en person kvalificeret til at blive befriet og vende tilbage til den åndelige atmosfære uden at være tvunget til at komme tilbage til denne materielle natur. Dette er resultatet af viden. Formålet med viden er at forstå helt klart, at det levende væsen på en eller anden måde er faldet ned i denne materielle eksistens. Igennem sin egen personlige bestræbelse i selskab med autoriteter, helgenagtige personer og en åndelig mester må man erkende sin position og derpå vende tilbage til åndelig bevidsthed eller Kṛṣṇa-bevidsthed ved at forstå Bhagavad-gītā, som den bliver forklaret af Guddommens Højeste Personlighed. Da er det sikkert, at man aldrig mere kommer tilbage til denne materielle eksistens. Man bliver overført til den åndelige verden til et lyksaligt evigt liv i viden.