TEXT 35
kṣetra-kṣetrajñayor evam
antaraṁ jñāna-cakṣuṣā
bhūta-prakṛti-mokṣaṁ ca
ye vidur yānti te param
kṣetra — på kroppen; kṣetra-jñayoḥ — og på kroppens indehaver; evam — således; antaram — forskellen; jñāna-cakṣuṣā — gennem kundskabens syn; bhūta — af det levende væsen; prakṛti — fra den materielle natur; mokṣam — befrielsen; ca — også; ye — de, som; viduḥ — forstår; yānti — nærmer sig; te — de; param — den Højeste.
De, der med kundskabens øjne kan se forskellen på kroppen og kroppens kendere, og som også kan forstå vejen til befrielse fra fangenskabet i den materielle natur, opnår det højeste mål.
FORKLARING: Betydningen af kapitel 13 er, at man skal kende forskellen på kroppen, kroppens ejer og Oversjælen. Man skal kunne forstå vejen til befrielse, sådan som den blev beskrevet i vers 8 til 12. Da kan man fortsætte mod det højeste bestemmelsessted.
Et troende menneske skal først og fremmest have godt selskab for at kunne høre om Gud og således gradvis blive oplyst. Hvis man accepterer en åndelig mester, kan man lære at skelne mellem materie og ånd, hvilket er springbrættet til yderligere åndelig erkendelse. En åndelig mester underviser gennem forskellige instruktioner sine elever i at blive frie for den materielle livsopfattelse. For eksempel ser vi i Bhagavad-gītā Kṛṣṇa instruere Arjuna for at befri ham for materialistiske forestillinger.
Man kan forstå, at denne krop er materie. Den kan analyseres med sine 24 elementer. Kroppen er den grove manifestation, og den subtile manifestation er sindet og de psykologiske effekter, imens livssymptomerne er resultatet af vekselvirkningen mellem disse faktorer. Men over og bag alle disse findes sjælen, og Oversjælen er der også. Sjælen og Oversjælen er to. Denne materielle verden fungerer på grund af kombinationen af sjælen og de 24 materielle elementer. Den, der kan se, at hele den materielle manifestation af natur er denne kombination mellem sjælen og de materielle elementer, og som også kan se den Højeste Sjæls position, er kvalificeret til at blive overført til den åndelige verden. Det er meningen, at man skal gennemtænke og erkende disse ting, og man bør få sig en fuldstændig forståelse af dette kapitel med hjælp fra den åndelige mester.
Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 13. kapitel, Naturen, nyderen og bevidsthed.