TEXT 10
kāmam āśritya duṣpūraṁ
dambha-māna-madānvitāḥ
mohād gṛhītvāsad-grāhān
pravartante ’śuci-vratāḥ
kāmam — begær; āśritya — idet de søger tilflugt i; duṣpūram — umætteligt; dambha — af stolthed; māna — og falsk prestige; mada-anvitāḥ — som er opslugte i indbildskheden; mohāt — af illusion; gṛhītvā — idet de accepterer; asat — midlertidige; grāhān — ting; pravartante — de blomstrer; aśuci — til det urene; vratāḥ — viet.
Imens sådanne dæmoniske personer er opslugte af indbildsk stolthed og falsk prestige, søger de tilflugt i umætteligt begær. Fordi de således bedrages af illusion, sværger de i deres tiltrækning til det forbigående altid til urene handlinger.
FORKLARING: Her bliver den dæmoniske mentalitet beskrevet. Dæmonerne får aldrig nok af deres lyst. De fortsætter i én uendelighed med at forøge og forøge deres umættelige begær efter materiel nydelse. Skønt de altid er fyldt med bekymringer på grund af deres fordybelse i forbigående ting, fortsætter de alligevel med at involvere sig i sådanne ting på grund af illusion. De er blottet for kundskab og er ikke klar over, at de er på vej i den gale retning. I deres accept af det midlertidige skaber sådanne dæmoniske mennesker deres egen Gud og deres egne salmer og messer derefter. Resultatet er, at de bliver mere og mere tiltrukket af to ting: sexnydelse og tilegnelse af materiel rigdom. I denne forbindelse er ordet aśuci-vratāḥ eller “urene løfter” meget vigtigt. Den slags dæmoniske mennesker er kun tiltrukket af vin, kvinder, spil og kød. Det er deres aśuci, urene vaner. Foranlediget af stolthed og falsk prestige opfinder de nogle religiøse principper, der ikke er i overensstemmelse med de vediske forskrifter. På trods af, at sådanne dæmoniske mennesker er særdeles forkastelige i verden, skaber verden på kunstig vis en falsk prestige for dem. Selv om de er på vej mod helvede, anser de sig selv for at være meget avancerede.