KAPITEL SYTTEN

TEXT 1: Arjuna spurgte: O Kṛṣṇa, hvordan forholder det sig med dem, der ikke følger skrifternes principper, men tilbeder ifølge deres egne forestillinger? Er de i godhed, lidenskab eller uvidenhed?

TEXT 2: Guddommens Højeste Personlighed sagde: Ifølge de naturkvaliteter, som den legemliggjorte sjæl har erhvervet sig, kan han have tre slags tro: i godhed, i lidenskab eller i uvidenhed. Hør nu om dette.

TEXT 3: O Bharatas efterkommer, ifølge sin eksistens under naturens forskellige kvaliteter udvikler man en bestemt slags tro. Det levende væsen siges at være af en bestemt tro i overensstemmelse med de kvaliteter, han har erhvervet sig.

TEXT 4: Mennesker i godhedens kvalitet tilbeder halvguderne, de, der er i lidenskabens kvalitet, tilbeder dæmoner, og folk i uvidenhedens kvalitet tilbeder spøgelser og ånder.

TEXTS 5-6: De, der af stolthed og egoisme underkaster sig streng askese og bodsøvelse, der ikke anbefales i skrifterne, som tilskyndes af begær og tilknytning, som er tåbelige, og som torturerer kroppens materielle elementer såvel som Oversjælen, der bor i det indre, må forstås at være dæmoner.

TEXT 7: Selv den mad, som hver person foretrækker, er af tre slags alt efter den materielle naturs tre kvaliteter. Det samme gælder for offerhandlinger, askese og velgørenhed. Hør nu om forskellene på dem.

TEXT 8: Mad, der påskønnes af dem i godhedens kvalitet, forøger levetiden, renser deres eksistens og giver styrke, sundhed, glæde og tilfredsstillelse. En sådan mad er saftig, fed, sund og nærende og behager hjertet.

TEXT 9: Mad, der er for bitter, sur, salt, stærk, skarp, tør og brændende, yndes af dem i lidenskabens kvalitet. Den slags mad forårsager lidelse, kvaler og sygdom.

TEXT 10: Mad, der er tilberedt mere end tre timer, før den spises, og mad, der er uden smag, fordærvet og ildelugtende samt mad, der består af rester og urørlige ting, yndes af dem i mørkets kvalitet.

TEXT 11: Af ofre er det offer, der sker ifølge skrifternes anvisninger, og som gøres af pligt af dem, der intet ønsker til gengæld, af godhedens natur.

TEXT 12: Men du må forstå, at det offer, der gøres i materielt øjemed eller af stolthed, er i lidenskabens kvalitet, O du bedste af Bhārataer.

TEXT 13: Ethvert offer, der sker uden hensyn til skrifternes anvisninger, uden uddeling af prasāda [åndeliggjort mad], uden sang af vediske hymner eller belønning af præsterne og uden tro, anses for at være i uvidenhedens kvalitet.

TEXT 14: Kroppens askese består i tilbedelse af den Højeste Herre, brāhmaṇaerne, den åndelige mester og ens ældre som ens fader og moder såvel som i renlighed, enkelhed, cølibat og ikke-vold.

TEXT 15: Talens askese består af tale, der er sandfærdig, behagelig, gavnlig og ikke ophidser andre såvel som i regelmæssigt at recitere den vediske litteratur.

TEXT 16: Og tilfredshed, ligefremhed, alvor, selvbeherskelse og renselse af ens eksistens er sindets askese.

TEXT 17: Denne trefoldige askese, der praktiseres udelukkende for den Højestes skyld af mennesker med transcendental tro uden nogen forventning om materiel vinding, kaldes askese i godhed.

TEXT 18: Askese, der praktiseres af stolthed og for at vinde respekt, ære og tilbedelse, siges at være i lidenskabens kvalitet. En sådan askese er hverken stabil eller vedvarende.

TEXT 19: Askese, der gøres af tåbelighed og tager form som selvplageri, eller som udøves for at ødelægge eller skade andre, siges at være askese i uvidenhedens kvalitet.

TEXT 20: Velgørenhed, der gives af pligt på rette tid og sted til en værdig person uden forventning om gengæld, anses for at være i godhedens kvalitet.

TEXT 21: Men velgørenhed, der gives i forventning om at få noget til gengæld eller med ønske om frugtstræbende resultater, eller som gives modvilligt, siges at være velgørenhed i lidenskabens kvalitet.

TEXT 22: Og velgørenhed, der gives på et urent sted på et upassende tidspunkt til uværdige personer eller henkastet og uden respekt, siges at være i uvidenhedens kvalitet.

TEXT 23: Fra skabelsens begyndelse blev de tre ord oṁ tat sat brugt for at angive den Højeste Absolutte Sandhed. Disse tre symbolske repræsentationer blev anvendt af brāhmaṇaer, mens de reciterede Vedaernes hymner, og under ofringer til den Højestes tilfredsstillelse.

TEXT 24: Transcendentalister, der udfører offerhandlinger og askese og yder i velgørenhed i overensstemmelse med de skriftlige regler, indleder derfor altid deres aktiviteter med “oṁ” for at nå den Højeste.

TEXT 25: Uden at stræbe efter frugterne af sine handlinger bør man udføre offerhandlinger, askese og velgørenhed med ordet “tat”. Formålet med sådanne transcendentale aktiviteter er at slippe fri af de materielle forviklinger.

TEXTS 26-27: Den Absolutte Sandhed er målet for alle hengivne offerhandlinger, hvilket angives med ordet “sat”. Udøveren af sådanne ofre kaldes også “sat”, og det samme gælder for alle udførelser af offer, askese og velgørenhed, der tro imod den absolutte natur gøres for at glæde den Højeste Person, O Pṛthās søn.

TEXT 28: Alt, der gøres som offer, velgørenhed eller askese uden tro på den Højeste, er midlertidigt, O Pṛthās søn. Det kaldes “asat” og er uden værdi i både dette liv og det næste.