No edit permissions for Dansk

TEXT 2

śrī-bhagavān uvāca
tri-vidhā bhavati śraddhā
dehināṁ sā svabhāva-jā
sāttvikī rājasī caiva
tāmasī ceti tāṁ śṛṇu

śrī-bhagavān uvāca — Guddommens Højeste Personlighed sagde; tri- vidhā — af tre slags; bhavati — bliver; śraddhā — tro; dehinām — de legemliggjortes; — den; sva-bhāva-jā — i overensstemmelse med hans bestemte kvalitet i den materielle natur; sāttvikī — i godhedens kvalitet; rājasī — i lidenskabens kvalitet; ca — også; eva — afgjort; tāmasī — i uvidenhedens kvalitet; ca — og; iti — således; tām — om dette; śṛṇu — hør fra Mig.

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Ifølge de naturkvaliteter, som den legemliggjorte sjæl har erhvervet sig, kan han have tre slags tro: i godhed, i lidenskab eller i uvidenhed. Hør nu om dette.

FORKLARING: De, der kender skrifternes regler og reguleringer, men som af dovenskab eller magelighed holder op med at følge dem, er styret af den materielle naturs kvaliteter. I forhold til deres forudgående handlinger i godheden, lidenskaben eller uvidenhedens kvaliteter erhverver de sig en natur, der er af en bestemt kvalitet. Det levende væsens omgang med naturens forskellige kvaliteter har stået på i umindelige tider. Eftersom det levende væsen er i kontakt med den materielle natur, erhverver han sig forskellige slags mentaliteter alt efter sin omgang med de materielle kvaliteter. Men denne natur kan forandres, hvis man omgås med en ægte åndelig mester og efterlever hans og skrifternes regler. Gradvist kan man ændre sin situation fra uvidenhed til godhed eller fra lidenskab til godhed. Konklusionen er, at blind tro i en bestemt af naturens kvaliteter ikke kan hjælpe en person til det fuldkomne niveau. Man må nøje gennemtænke alt med sin intelligens i samråd med en ægte åndelig mester. På den måde kan man ændre sin situation til en højere kvalitet i naturen.

« Previous Next »