No edit permissions for Dansk

TEXT 21

yat tu pratyupakārārthaṁ
phalam uddiśya vā punaḥ
dīyate ca parikliṣṭaṁ
tad dānaṁ rājasaṁ smṛtam

yat — den, som; tu — men; prati-upakāra-artham — for at få noget til gengæld; phalam — et resultat; uddiśya — idet man ønsker; — eller; punaḥ — igen; dīyate — gives; ca — også; parikliṣṭam — modvilligt; tat — den; dānam — velgørenhed; rājasam — i lidenskabens kvalitet; smṛtam — forstås at være.

Men velgørenhed, der gives i forventning om at få noget til gengæld eller med ønske om frugtstræbende resultater, eller som gives modvilligt, siges at være velgørenhed i lidenskabens kvalitet.

FORKLARING: Undertiden gives der i velgørenhed i håb om at blive ophøjet til det himmelske rige og det nogle gange med megen møje og fortrydelse bagefter: “Hvorfor har jeg brugt så mange penge på denne måde?” Somme tider gives velgørenhed også, fordi man er forpligtet til det, for eksempel på en overordnets anmodning. Den slags velgørenhed siges at være givet i lidenskabens kvalitet.

Der findes mange godgørende stiftelser, der uddeler gaver til institutioner, hvor der foregår sansetilfredsstillelse. Den form for velgørenhed bliver ikke anbefalet i de vediske skrifter. Der anbefales kun velgørenhed i godhedens kvalitet.

« Previous Next »