TEXT 5
yajña-dāna-tapaḥ-karma
na tyājyaṁ kāryam eva tat
yajño dānaṁ tapaś caiva
pāvanāni manīṣiṇām
yajña — i forbindelse med ofring; dāna — velgørenhed; tapaḥ — og askese; karma — handling; na — aldrig; tyājyam — må forsages; kāryam — skal udføres; eva — afgjort; tat — den; yajñaḥ — ofring; dānam — velgørenhed; tapaḥ — askese; ca — også; eva — afgjort; pāvanāni — rensende; manīṣiṇām — selv for de store sjæle.
Ofringshandlinger, velgørenhed og askese må ikke forsages. De skal udføres. Ja, offer, velgørenhed og askese renser selv de store sjæle.
FORKLARING: Yogīerne skal handle til gavn for menneskesamfundets fremskridt. Der er mange renselsesprocesser, der hjælper et menneske frem mod åndeligt liv. Ægteskabsceremonien anses eksempelvis for at være en af disse offerhandlinger. Den kaldes vivāha-yajña. Skal en sannyāsī, der er i forsagelsens orden og har givet afkald på forbindelsen til sin familie, tilskynde ægteskabsceremonien? Her siger Herren, at ingen af de offerhandlinger, der tilgodeser menneskets velfærd, nogensinde må opgives. Formålet med vivāha-yajña, ægteskabsceremonien, er at regulere menneskets sind, så det kan blive fredfyldt nok til, at man kan gøre åndeligt fremskridt. De fleste mennesker bør tilskyndes til dette vivāha-yajña, selv af personer i forsagelsens orden. Sannyāsīer må aldrig være sammen med kvinder, men det betyder ikke, at en ung mand, der befinder sig på et lavere stadie i livet, ikke skal acceptere en hustru i ægteskabsceremonien. Formålet med alle de foreskrevne ofre er at nå den Højeste Herre, så på de lavere stadier må de ikke opgives. Meningen med velgørenhed er ligeledes at rense hjertet. Hvis velgørenhed som tidligere beskrevet gives til de rette personer, leder det til avanceret åndeligt liv.