TEXT 62
tam eva śaraṇaṁ gaccha
sarva-bhāvena bhārata
tat-prasādāt parāṁ śāntiṁ
sthānaṁ prāpsyasi śāśvatam
tam — til Ham; eva — afgjort; śaraṇam gaccha — overgiv dig; sarva- bhāvena — i alle henseender; bhārata — O Bharatas efterkommer; tat-prasādāt — ved Hans nåde; parām — transcendental; śāntim — fred; sthānam — bolig; prāpsyasi — du vil opnå; śāśvatam — den evige.
Overgiv dig helt og aldeles til Ham, O Bharatas efterkommer. Ved Hans nåde vil du opnå transcendental fred og den højeste og evige bolig.
FORKLARING: Et levende væsen bør således overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed, der befinder Sig i hjertet på enhver, hvilket vil udfri ham for alle mulige lidelser i denne materielle tilværelse. Ved at overgive sig på den måde bliver man ikke alene befriet for alle lidelser i dette liv, men når også til sidst den Højeste Gud. Den transcendentale verden er beskrevet i den vediske litteratur (Ṛg Veda 1.22.20) som tad viṣṇoḥ paramaṁ padam. Da hele skabelsen er Guds rige, er alt materielt i virkeligheden åndeligt, men paramaṁ padam refererer specielt til den evige bolig, der kaldes den åndelige verden eller Vaikuṇṭha.
Der står i Bhagavad-gītās 15. kapitel (vers 15), sarvasya cāhaṁ hṛdi sanniviṣṭaḥ: Herren befinder Sig i alles hjerter. Så denne henstilling om at overgive sig til Oversjælen, der sidder indeni, betyder, at man skal overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa. Arjuna har allerede accepteret Kṛṣṇa som den Højeste. I kapitel 10 (vers 12), blev Kṛṣṇa accepteret som paraṁ brahma paraṁ dhāma. Arjuna har accepteret Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed og den højeste bolig for alle levende væsener, ikke alene på grund af sin egen personlige erfaring, men også på baggrund af udtalelserne fra store autoriteter som Nārada, Asita, Devala og Vyāsa.