Bg 2.66
nāsti buddhir ayuktasya
na cāyuktasya bhāvanā
na cābhāvayataḥ śāntir
aśāntasya kutaḥ sukham
na asti — der kan ikke være; buddhiḥ — transcendental intelligens; ayuktasya — for den, der ikke er forbundet (med Kṛṣṇa-bevidsthed); na — ikke; ca — og; ayuktasya — for den, der er blottet for Kṛṣṇa- bevidsthed; bhāvanā — forankret sind (i lykke); na — ikke; ca — og; abhāvayataḥ — for den, der ikke er fast forankret; śāntiḥ — fred; aśāntasya — for den, der ikke har fred; kutaḥ — hvor er; sukham — lykke.
Den, der ikke er forbundet med den Højeste [i Kṛṣṇa-bevidsthed], kan hverken have transcendental intelligens eller et roligt sind, uden hvilke der ingen mulighed er for fred. Og hvordan kan der blive tale om nogen form for lykke uden fred?
FORKLARING: Uden Kṛṣṇa-bevidsthed er fred en umulighed. I kapitel 5, vers 29, bliver det bekræftet, at kun når man forstår, at Kṛṣṇa er den eneste nyder af alle de gode resultater af ofringer og askese, at Han er ejeren af alle universelle manifestationer, og at Han er alle levende væseners virkelige ven, kan man virkelig have fred. Hvis man derfor ikke er Kṛṣṇa-bevidst, kan der intet endeligt mål være for sindet. Forstyrrelser i sindet skyldes, at man mangler et endeligt mål, og når man er sikker på, at Kṛṣṇa er nyderen og ejeren af alting og alles ven, kan man med et uforstyrret sind skabe fred. Den, der er engageret uden et forhold til Kṛṣṇa, lider med sikkerhed altid og er uden fred, uanset hvor meget han ellers udadtil foregiver at have fred og åndeligt fremskridt i livet. Kṛṣṇa- bevidsthed er en selvmanifesteret fredfyldt tilstand, der kun kan opnås i forbindelse med Kṛṣṇa.