Bg 2.72
eṣā brāhmī sthitiḥ pārtha
naināṁ prāpya vimuhyati
sthitvāsyām anta-kāle ’pi
brahma-nirvāṇam ṛcchati
eṣā — dette er; brāhmī — den åndelige; sthitiḥ — situation; pārtha — O Pṛthās søn; na — aldrig; enām — denne; prāpya — idet man opnår; vimuhyati — man er forvirret; sthitvā — idet man befinder sig; asyām — i denne; anta-kāle — ved livets slutning; api — også; brahma-nirvāṇam — Guds åndelige rige; ṛcchati — kommer man til.
Dette er vejen til det åndelige og guddommelige liv. Den, der opnår dette, vil ikke længere være i vildrede. Hvis man er situeret således selv i dødsøjeblikket, kan man komme til Guds rige.
FORKLARING: Man kan opnå Kṛṣṇa-bevidsthed eller guddommeligt liv med det samme i løbet af et sekund, eller også opnår man ikke en sådan tilstand i livet selv efter millioner af liv. Det er kun et spørgsmål om at forstå og acceptere denne kendsgerning. Khaṭvāṅga Mahārāja opnåede denne tilstand i livet blot få minutter før sin død ved at overgive sig til Kṛṣṇa. Nirvāṇa betyder at gøre en ende på den materialistiske tilværelse. Ifølge buddhistisk filosofi er der kun tomhed tilbage efter afslutningen på dette materielle liv, men Bhagavad-gītā lærer os noget andet. Virkeligt liv begynder efter ophøret på dette materielle liv. For den grove materialist er det tilstrækkeligt at vide, at man bliver nødt til at gøre en ende på denne materialistiske levemåde, men for åndeligt avancerede personer er der et andet liv efter det materialistiske liv. Hvis man er så heldig at blive Kṛṣṇa-bevidst før afslutningen på dette liv, opnår man omgående brahma-nirvāṇa-stadiet. Der er ingen forskel på Guds rige og Herrens hengivne tjeneste. Eftersom de begge er på det absolutte plan, er det at være engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste det samme som at have opnået det åndelige rige. I den materielle verden handles der med sansetilfredsstillelse for øje, imens der i den åndelige verden er Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter. Hvis man opnår Kṛṣṇa- bevidsthed selv i dette liv, opnår man øjeblikkeligt Brahman, og den, der er i Kṛṣṇa-bevidsthed, er helt sikkert allerede kommet til Guds rige.
Brahman er det stik modsatte af materie. Brāhmī sthitiḥ betyder derfor “ikke på niveauet af materielle aktiviteter”. Herrens hengivne tjeneste accepteres som det befriede stadie i Bhagavad-gītā (14.26): sa guṇān samatītyaitān, brahma-bhūyāya kalpate. Derfor er brāhmī sthitiḥ befrielse fra materiel trældom.
Śrīla Bhaktivinoda Ṭhākura har sammenfattet Bhagavad-gītās kapitel 2 som en gennemgang af hele tekstens indhold. Emnerne i Bhagavad- gītā er karma-yoga, jñāna-yoga og bhakti-yoga. I kapitel 2 er karma-yoga og jñāna-yoga blevet nærmere omtalt, og vi har også fået et glimt af bhakti-yoga, hvilket giver os et overblik over teksten som helhed.
Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 2. kapitel, Sammenfatning af Bhagavad-gītās indhold.