KAPITEL TRE:

Bg 3.1: Arjuna sagde: O Janārdana, O Keśava, hvorfor vil Du inddrage mig i denne grufulde krig, hvis Du mener, at intelligens er bedre end frugtstræbende arbejde?

Bg 3.2: Min intelligens forvirres af Dine tvetydige instruktioner. Vil Du ikke derfor godt fortælle mig én gang for alle, hvad der er bedst for mig?

Bg 3.3: Guddommens Højeste Personlighed sagde: O du syndfrie Arjuna, Jeg har allerede forklaret, at to slags mennesker forsøger at erkende selvet. Nogle er tilbøjelige til at forstå selvet gennem empirisk filosofisk spekulation og andre gennem hengiven tjeneste.

Bg 3.4: Man kan ikke blive fri for reaktioner blot ved at afholde sig fra at handle eller opnå fuldkommenhed gennem forsagelse alene.

Bg 3.5: Alle tvinges til at handle hjælpeløst ifølge den natur, de har erhvervet sig fra den materielle naturs kvaliteter. Derfor kan ingen afholde sig fra at gøre noget, ikke engang i et eneste øjeblik.

Bg 3.6: Den, der afholder sanserne fra at handle, men hvis sind dvæler ved sanseobjekterne, bedrager med sikkerhed sig selv og kaldes en hykler.

Bg 3.7: På den anden side er en oprigtig person, der uden tilknytning forsøger at beherske de aktive sanser med sindet og påbegynder karma-yoga [i Kṛṣṇa-bevidsthed], klart den bedste.

Bg 3.8: Gør din foreskrevne pligt, for at gøre det er bedre end at være uvirksom. Man kan ikke engang opretholde sin fysiske krop uden at arbejde.

Bg 3.9: Arbejde skal gøres som et offer til Viṣṇu, ellers vil arbejde binde én til denne materielle verden. Gør derfor dine foreskrevne pligter for at tilfredsstille Ham, for på den måde vil du altid forblive fri for trældom, O Kuntīs søn.

Bg 3.10: Ved skabelsens begyndelse udsendte Herren over alle skabninger generationer af mennesker og halvguder sammen med offer til Viṣṇu og velsignede dem med ordene: “Bliv I lykkelige gennem dette yajña [offer], for det vil give jer alt, I kan ønske jer i livet med hensyn til at leve lykkeligt og opnå befrielse.”

Bg 3.11: Når halvguderne finder behag i jeres offergaver, vil de også behage jer, og således vil der igennem samarbejde mellem mennesker og halvguder herske velstand for alle.

Bg 3.12: Når halvguderne, der har ansvar for de forskellige livsfornødenheder, bliver tilfredsstillet igennem yajña (offerhandlinger), vil de forsyne jer med alle nødvendigheder. Men den, der nyder disse gaver uden at give dem tilbage til halvguderne, er bestemt en tyv.
 

Bg 3.13: Herrens hengivne bliver frigjort for enhver form for synd, fordi de spiser mad, der først er blevet givet som offer. Andre, der blot tilbereder mad for deres egen sansenydelses skyld, spiser med sikkerhed kun synd.

Bg 3.14: Alle levende kroppe ernærer sig af korn, der frembringes af regn. Regn kommer som resultat af yajña [offer], og yajña udspringer af foreskrevne pligter.

Bg 3.15: Regulerede handlinger foreskrives i Vedaerne, og Vedaerne er manifesteret direkte fra Guddommens Højeste Personlighed. Følgelig er den altgennemtrængende Transcendens for evigt til stede i offerhandlinger.

Bg 3.16: Min kære Arjuna, den, der i dette menneskeliv ikke følger det af Vedaerne således etablerede kredsløb af offerhandlinger, lever med sikkerhed et liv i synd. En sådan person, der kun lever for at tilfredsstille sine sanser, lever forgæves.

Bg 3.17: Men for den, der finder glæde i selvet, hvis menneskeliv er et liv i selverkendelse, og som er tilfreds i selvet alene og helt fyldt op, findes der ingen pligter.

Bg 3.18: Et selvrealiseret menneske har intet formål at tjene ved at udføre sine foreskrevne pligter og ingen grund til ikke at gøre et sådant arbejde. Lige så lidt har den selvrealiserede sjæl behov for at afhænge af noget andet levende væsen.

Bg 3.19: Man bør således handle af pligt uden at være knyttet til handlingens frugter, for ved at handle uden tilknytning opnår man den Højeste.

Bg 3.20: Konger som Janaka opnåede fuldkommenhed blot igennem foreskrevne pligter. Du bør derfor gøre dit arbejde udelukkende for at uddanne folk i almindelighed.

Bg 3.21: Uanset hvad en stor mand gør, følger almindelige mennesker i hans fodspor. Og lige meget hvilke normer, han sætter igennem sit eksempel, efterstræbes de af den ganske verden.

Bg 3.22: O Pṛthās søn, der er Mig intet arbejde foreskrevet inden for de tre planetsystemer. Jeg savner heller intet, og Jeg har ikke behov for at skaffe Mig noget. Ikke desto mindre er Jeg beskæftiget med foreskrevne pligter.

Bg 3.23: For hvis Jeg nogensinde skulle undlade omhyggeligt at gøre Mine foreskrevne pligter, ville alle mennesker med sikkerhed følge i Mine fodspor, O Pārtha.

TEXT 24: Hvis Jeg ikke fulgte de foreskrevne pligter, ville alle disse verdener blive styrtet i fordærv. Jeg ville være skyld i, at der opstod uønsket befolkning, og derved forstyrre freden hos alle levende væsener.

TEXT 25: Ligesom de uvidende gør deres pligter på grund af tilknytning til resultatet, kan den vise også handle, men uden tilknytning, for at lede befolkningen på rette vej.

TEXT 26: For ikke at forstyrre sindet hos uvidende mennesker, der er knyttede til de frugtstræbende resultater af deres foreskrevne pligter, bør en lærd person aldrig opmuntre dem til at ophøre med deres arbejde. I stedet bør han ved at arbejde i en ånd af hengivenhed involvere dem i alle mulige handlinger [så de gradvist kan udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed].

TEXT 27: Den åndelige sjæl, der forvirres af indflydelsen fra det falske ego, anser sig selv for at være den, der udfører handlinger, der i virkeligheden bliver gjort af den materielle naturs tre kvaliteter.

TEXT 28: O stærkarmede Arjuna, den, der har viden om den Absolutte Sandhed, involverer sig ikke i sanserne og sansenydelse, for han kender meget vel forskellen på arbejde i hengivenhed og arbejde for frugtstræbende resultater.

TEXT 29: Fordi de uvidende vildledes af den materielle naturs kvaliteter, involverer de sig helt i materielle handlinger og bliver tilknyttede. Men skønt deres pligter er af en lavere natur på grund af manglende viden, bør den forstandige ikke forstyrre dem.

TEXT 30: Kæmp derfor, Arjuna, og overgiv alle dine handlinger til Mig i fuld viden om Mig uden at begære vinding og uden nogen form for besiddertrang eller sløvhed.

TEXT 31: De personer, der gør deres pligter ifølge Mine anvisninger, og som trofast og uden misundelse følger denne lære, bliver befriet for de frugtstræbende handlingers trældom.

TEXT 32: Men de, der af misundelse lader hånt om denne lære og ikke følger den fast, må anses for at være berøvet al kundskab og holdt for nar, og alle deres bestræbelser efter fuldkommenhed vil være dømt til undergang.

TEXT 33: Selv et forstandigt menneske handler i overensstemmelse med sin egen natur, for alle følger den natur, de har erhvervet sig fra naturens tre kvaliteter. Hvad kan undertrykkelse udrette?

TEXT 34: Der er principper, hvis formål er at regulere tiltrækning og aversion over for sanserne og deres objekter. Man må ikke lade sig styre af tiltrækning og aversion, for de er forhindringer på vejen mod selverkendelse.

TEXT 35: Det er langt bedre at gøre sine egne foreskrevne pligter, selv om de gøres mangelfuldt, end at gøre en andens pligter perfekt. At gå sin undergang i møde under udførelsen af sin pligt er bedre end at involvere sig i en andens pligter, for det er farligt at følge en andens vej.

TEXT 36: Arjuna sagde: O Vṛṣṇis efterkommer, hvad er det, der driver én til syndige handlinger selv mod ens vilje, som om man var tvunget til at handle?

TEXT 37: Guddommens Højeste Personlighed sagde: Arjuna, denne verdens altfortærende syndige fjende er intet andet end begær eller lyst, der affødes af kontakt med lidenskabens materielle kvalitet og senere forvandles til vrede.

TEXT 38: Som ild er dækket af røg, som et spejl er dækket af støv, eller som et foster er dækket af moderlivet, er det levende væsen på samme måde tildækket af forskellige grader af dette begær.

TEXT 39: Således bliver det vise levende væsens rene bevidsthed tilsløret af dets evige fjende i form af begær, der aldrig kan tilfredsstilles, og som brænder som ild.

TEXT 40: Sanserne, sindet og intelligensen er sædet for dette begær. Igennem disse tilslører begæret det levende væsens virkelige viden og forvirrer ham.

TEXT 41: O Arjuna, du bedste blandt Bharataerne, hold derfor allerede fra første færd dette mægtige symbol på synd [begær] nede ved at regulere sanserne og slå denne ødelægger af viden og selverkendelse ihjel.

TEXT 42: De aktive sanser står over død materie; sindet er overordnet sanserne; intelligensen står endnu højere end sindet; og han [sjælen] står endog over intelligensen.

TEXT 43: O stærkarmede Arjuna, når man således forstår sig selv som transcendental til de materielle sanser, sindet og intelligensen, må man styrke sindet med en bevidst åndelig intelligens [Kṛṣṇa-bevidsthed] og således med åndelig styrke besejre denne umættelige fjende, der kaldes begær.