Bg 3.20
karmaṇaiva hi saṁsiddhim
āsthitā janakādayaḥ
loka-saṅgraham evāpi
sampaśyan kartum arhasi
karmaṇā — gennem handling; eva — blot; hi — sandelig; saṁsiddhim — i fuldkommenhed; āsthitāḥ — blev situeret; janaka-ādayaḥ — Janaka og andre konger; loka-saṅgraham — folk i almindelighed; eva api — også; sampaśyan — idet du tager hensyn til; kartum — at handle; arhasi — du fortjener.
Konger som Janaka opnåede fuldkommenhed blot igennem foreskrevne pligter. Du bør derfor gøre dit arbejde udelukkende for at uddanne folk i almindelighed.
FORKLARING: Konger som Janaka var alle selvrealiserede sjæle, og derfor var de ikke forpligtede til at efterleve de foreskrevne pligter i Vedaerne. Ikke desto mindre levede de op til alle de foreskrevne aktiviteter blot for at sætte et godt eksempel for almindelige mennesker. Janaka var Sītās far og Herren Śrī Rāmas svigerfar. Som en stor hengiven var han transcendentalt situeret, men som konge af Mithilā (en del af provinsen Bihār i Indien) måtte han undervise sine undersåtter i, hvordan man gør sine foreskrevne pligter. Herren Kṛṣṇa og Arjuna, Herrens evige ven, behøvede ikke at kæmpe på Kurukṣetras slagmark, men de gjorde det for at vise folk i almindelighed, at vold også kan være nødvendig, når fornuftige argumenter slår fejl. Før slaget på Kurukṣetra blev der gjort alt for at undgå krigen, selv af Guddommens Højeste Personlighed, men modparten var fast besluttet på kamp. Så for sådan en retfærdig sag er det nødvendigt at kæmpe. Selv om en person i Kṛṣṇa- bevidsthed måske ingen interesse har i verden, arbejder han alligevel for at undervise befolkningen i, hvordan man lever og handler. De, der er erfarne i Kṛṣṇa-bevidsthed, kan handle på en sådan måde, at andre vil følge dem, hvilket vil blive forklaret i det næste vers.