Bg 3.22
na me pārthāsti kartavyaṁ
triṣu lokeṣu kiñcana
nānavāptam avāptavyaṁ
varta eva ca karmaṇi
na — ikke; me — for Mig; pārtha — O Pṛthās søn; asti — der er; kartavyam — foreskreven pligt; triṣu — i de tre; lokeṣu — planetsystemer; kiñcana — nogen; na — intet; anavāptam — savnet; avāptavyam — skal opnå; varte — Jeg er engageret; eva — sandelig; ca — også; karmaṇi — i foreskreven pligt.
O Pṛthās søn, der er Mig intet arbejde foreskrevet inden for de tre planetsystemer. Jeg savner heller intet, og Jeg har ikke behov for at skaffe Mig noget. Ikke desto mindre er Jeg beskæftiget med foreskrevne pligter.
FORKLARING: I de vediske skrifter (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.7–8) bliver Guddommens Højeste Personlighed beskrevet som følger:
tam īśvarāṇāṁ paramaṁ maheśvaraṁ
taṁ devatānāṁ paramaṁ ca daivatam
patiṁ patīnāṁ paramaṁ parastād
vidāma devaṁ bhuvaneśam īḍyam
na tasya kāryaṁ karaṇaṁ ca vidyate
na tat-samaś cābhyadhikaś ca dṛśyate
parāsya śaktir vividhaiva śrūyate
svābhāvikī jñāna-bala-kriyā ca
“Den Højeste Herre er herskeren over alle andre herskere, og Han er den største blandt alle lederne på de forskellige planeter. Alle står under Hans kontrol. Det er udelukkende den Højeste Herre, der har tildelt alle levende væsener deres særlige evner. De er ikke suveræne i sig selv. Han er også tilbedelsesværdig for alle halvguder og den højeste leder blandt alle ledere. Han er derfor transcendental til alle mulige materielle ledere og herskere og er tilbedelsesværdig for alle. Der findes ingen større end Ham, og Han er den yderste årsag til alle andre årsager.
Han har ikke en kropslig skikkelse som et almindeligt levende væsen. Der er ingen forskel på Hans krop og Hans sjæl. Han er absolut. Alle Hans sanser er transcendentale. Alle Hans sanser kan udføre alle de andre sansers funktioner. Derfor er ingen større end Ham eller kan måle sig med Ham. Hans kræfter er mangfoldige, og som følge deraf sker Hans gerninger helt af sig selv som en naturlig sekvens.”
Eftersom alt findes i fuld overflod i Guddommens Personlighed og eksisterer i fuld sandhed, har Guddommens Højeste Personlighed ingen pligt at opfylde. Den, der er nødt til at modtage resultatet af sit arbejde, har en pålagt pligt, men den, der intet har at opnå inden for de tre planetsystemer, har afgjort ingen pligt. Alligevel er Herren Kṛṣṇa engageret på Kurukṣetras slagmark som kṣatriyaernes leder, for det er en kṣatriyas pligt at beskytte dem, der er i nød. Selv om Han er hævet over alle de åbenbarede skrifters regler, gør Han ingenting, der går imod dem.