No edit permissions for Dansk

TEXT 24

utsīdeyur ime lokā
na kuryāṁ karma ced aham
saṅkarasya ca kartā syām
upahanyām imāḥ prajāḥ

utsīdeyuḥ — ville styrte i fordærv; ime — alle disse; lokāḥ — verdener; na — ikke; kuryām — Jeg ville udføre; karma — foreskrevne pligter; cet — hvis; aham — Jeg; saṅkarasya — af uønsket befolkning; ca — og; kartā — skaber; syām — Jeg ville være; upahanyām — Jeg ville ødelægge; imāḥ — alle disse; prajāḥ — levende væsener.

Hvis Jeg ikke fulgte de foreskrevne pligter, ville alle disse verdener blive styrtet i fordærv. Jeg ville være skyld i, at der opstod uønsket befolkning, og derved forstyrre freden hos alle levende væsener.

FORKLARING: Ordet varṇa-saṅkara sigter til en uønsket befolkning, der forstyrrer freden i det brede samfund. For at forhindre den slags forstyrrelser i samfundet er der påbudte regler og forskrifter, gennem hvilke befolkningen automatisk kan blive fredfyldt og organiseret med henblik på åndeligt fremskridt i livet. Når Herren Kṛṣṇa nedstiger, følger Han naturligvis disse regler og forskrifter for at bevare respekten for og nødvendigheden af sådanne vigtige aktiviteter. Herren er alle levende væseners Fader, og hvis de levende væsener ledes på afveje, er Han indirekte ansvarlig. Derfor nedstiger Herren Selv når som helst, der generelt lades hånt om de regulerende principper, for at tilrettevise samfundet. Det er imidlertid vigtigt at huske på, at selv om vi skal følge i Herrens fodspor, kan vi ikke efterligne Ham. At følge og at efterligne er ikke det samme. Vi kan ikke efterligne Herren og løfte Govardhana- bjerget, som Herren gjorde det i Sin barndom. Det kan intet menneske gøre. Vi skal følge Hans instruktioner, men vi har på intet tidspunkt lov til at efterligne Ham. Det bliver bekræftet i Śrīmad-Bhāgavatam (10.33.30–31):

naitat samācarej jātu
manasāpi hy anīśvaraḥ
vinaśyaty ācaran mauḍhyād
yathārudro ’bdhi-jaṁ viṣam

īśvarāṇāṁ vacaḥ satyaṁ
tathaivācaritaṁ kvacit
teṣāṁ yat sva-vaco-yuktaṁ
buddhimāṁs tat samācaret

“Man bør slet og ret følge Herren og Hans bemyndigede tjeneres instruktioner. Alle deres instruktioner er til vores eget bedste, og enhver intelligent person vil følge dem som anvist. Man skal dog vogte sig for at efterligne deres handlinger. Man bør ikke imitere Herren Śiva og forsøge at drikke et hav af gift.”

Vi bør altid betragte positionen af īśvaraerne, dvs. dem, der rent faktisk kan styre Solen og Månens baner, som overordnet os. Uden en sådan magt kan man ikke efterligne īśvaraerne, der er overnaturligt kraftfulde. Herren Śiva drak et helt hav af gift, men hvis et almindeligt menneske forsøger at drikke så meget som en dråbe af en sådan gift, vil det dø på stedet. Herren Śiva har mange pseudohengivne, der ynder at ryge gañjā (marihuana) og lignende rusgifte, men glemmer, at ved at efterligne Herren Śiva påkalder de døden over sig. Herren Kṛṣṇa har på samme måde nogle pseudohengivne, der ynder at efterligne Herren i Hans rāsa- līlā eller kærlighedsdans, men glemmer deres manglende evne til at løfte Govardhana-bjerget. Således er det bedst ikke at forsøge at imitere de kraftfulde, men at nøjes med at følge deres instruktioner. Lige så lidt skal man forsøge at besætte deres stillinger uden de rette kvalifikationer. Der findes så mange “inkarnationer” af Gud uden den Højeste Guddoms kræfter.

« Previous Next »