TEXT 43
evaṁ buddheḥ paraṁ buddhvā
saṁstabhyātmānam ātmanā
jahi śatruṁ mahā-bāho
kāma-rūpaṁ durāsadam
evam — således; buddheḥ — end intelligensen; param — den, der står højere; buddhvā — efter at have forstået; saṁstabhya — idet du har stabiliseret; ātmānam — sindet; ātmanā — med overlagt intelligens; jahi — overvind; śatrum — fjenden; mahā-bāho — O du med vældige arme; kāma-rūpam — i form af begær; durāsadam — den formidable.
O stærkarmede Arjuna, når man således forstår sig selv som transcendental til de materielle sanser, sindet og intelligensen, må man styrke sindet med en bevidst åndelig intelligens [Kṛṣṇa-bevidsthed] og således med åndelig styrke besejre denne umættelige fjende, der kaldes begær.
FORKLARING: Dette tredje kapitel i Bhagavad-gītā leder definitivt til Kṛṣṇa-bevidsthed ved, at man forstår sig selv som Guddommens Højeste Personligheds evige tjener uden at anse upersonlig tomhed for at være det endelige mål. I materiel eksistens bliver man utvivlsomt påvirket af tilbøjeligheden til lyst og ønsket om at beherske den materielle naturs ressourcer. Trangen til dominans og til sansenydelse er den betingede sjæls største fjender, men igennem styrken fra Kṛṣṇa- bevidsthed kan man beherske de materielle sanser, sindet og intelligensen. Det er ikke nødvendigt, at man brat holder op med at gøre sit arbejde og sine foreskrevne pligter, men ved at udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed gradvist og vedholdende rette sin intelligens mod sin rene identitet kan man blive situeret på et transcendentalt niveau uden at blive påvirket af de materielle sanser og sindet. Det er hovedindholdet i dette kapitel. På det umodne stadie i materiel eksistens kan filosofiske spekulationer og kunstige forsøg på at beherske sanserne med såkaldte yoga-stillinger aldrig hjælpe et menneske mod åndeligt liv. Man skal uddannes i Kṛṣṇa-bevidsthed med hjælp fra en højere intelligens.
Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne af Śrīmad Bhagavad-gītās 3. kapitel, Karma-yoga eller Udførelse af ens foreskrevne pligt i Kṛṣṇa- bevidsthed.